BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for idrætsområdet, og kan du både tage teten med at udvikle og drifte? Motiveres du af mange varierende opgaver og en bred kontaktflade i dagligdagen? Evner du at styrke samarbejdet med de lokale idrætsforeninger og finde gode løsninger til områdets idrætsfaciliteter? Har du blik og perspektiv for, hvad områdets udvidelse og fornyelse af idrætsfaciliteter kan tilbyde af muligheder? Så er du måske vores nye idrætskonsulent!
Om stillingen
Som vores nye idrætskonsulent bliver du en del af et idrætsteam på Amager Vest, der bl.a. har ansvaret for Københavns Kommunes idrætsfaciliteter i Ørestad, Islands Brygge og Sundby Vest. Bydelen er i vækst på det facilitetsmæssige område, hvor der i de kommende år bl.a. etableres nye skolehaller, idrætspark i Ørestad, og hvor der er bevilget midler til et større udviklingsprojekt i Sundby Idrætspark.
Du skal i tæt samarbejde med kolleger, interessenter og brugerne af de kommunale idrætsfaciliteter bidrage til at udvikle idrætsområdet. Du vil bl.a. skulle stå for brugerkontakten på de større af vores idrætsfaciliteter, mens brugerkontakten på de mindre og vores skoleidrætshaller varetages af en anden af vores idrætskonsulenter.
Som idrætskonsulent har du bl.a. til opgave at
- styrke samarbejdet med idrætsforeninger i relation til lokalområdets idrætsfaciliteter
- udvikle og realisere aktiviteter på udvalgte faciliteter – gerne i samarbejde med idrætsforeninger og øvrige interessenter
- facilitere brugergruppemøder herunder sørge for udsendelse af dagsordner, referatskrivning m.v.
- håndtere administrative opgaver i relation til idrætsområdet, som f.eks. fordeling af tider på de enkelte idrætsfaciliteter
- koordinere i idrætsteamet og have ansvaret for vagtplaner for halværterne i vores idrætsanlæg
- samarbejde tæt med vores tekniske personale, som står for det daglige vedligehold af faciliteterne
- deltage i facilitetsudviklingsprojekter, projektgruppe og øvrige udviklingsinitiativer
- deltage i lokale samarbejdsfora og varetage vores plads i SSP
- brænder for og har erfaring med idrætsområdet kombineret med en relevant akademisk idrætsuddannelse
- har minimum 5-7 års erhvervserfaring fra arbejde i en politisk styret organisation og erfaring med sagsbehandling inden for idrætsfeltet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med styring af økonomi fra drift i idrætsområdet eller projekter inden for samme
- er udadvendt og dygtig til at skabe gode samarbejdsrelationer
- har erfaring med at samarbejde med folkeoplysende foreninger
- har arbejdet med administrative systemer inden for booking, eDoc, økonomisystemer som f.eks. Kvantum
- arbejder struktureret og målrettet
- er aktivitetsskabende, initiativrig, går selvstændigt til opgaverne og trives med skiftende arbejdsopgaver
- er serviceorienteret og lægger vægt på, at detaljerne er i orden
- har en inkluderende tilgang og evner at samarbejde med mange forskellige mennesker
Amager Vest er et decentralt bydelsområde under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Vi har ansvar for bydelens biblioteker, kulturhuse og idrætsfaciliteter, som vi drifter og udvikler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er på fuld tid, og stillingen ønskes besat fra den 1. oktober 2023.
Vi indhenter børneattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere informationer
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte bydelsleder Thomas Hedegaard Bøgh på 2673 4740 i perioden fra den 1. august 2023 til 10. august 2023 i tidsrummet kl. 14.00-16.00.
Søg via linket senest torsdag den 10. august 2023
Første samtale forventes afholdt i uge 33 og anden samtale afholdes uge 34.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192956&DepartmentId=19049&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861834