Enhedschef til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for en ny enhed i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der skal bidrage til, at danske virksomheder hurtigt og effektivt kan skaffe udenlandsk arbejdskraft? Og har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem målrettet drift, jura og personaleledelse?

Om stillingen

Vi er en ung, dynamisk styrelse i vækst, hvor vi altid gør os umage for at have vores brugere i fokus. Vi er ca. 470 medarbejdere, hvoraf næsten en tredjedel er kommet til inden for det sidste halvandet års tid. Vi har en ledergruppe, som er oprigtigt optaget af nærværende ledelse og fokus på fagligt stærke resultater. Du får gode chefkollegaer og en direktion, der står klar til at hjælpe dig godt i vej.

Vi søger en chef for en ny enhed på området for udenlandsk arbejdskraft. Enheden får til opgave at behandle sager efter den såkaldte fast track-ordning, der har til formål at sikre en særlig hurtig behandling af sager om opholdstilladelse til højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Fast track-ordningen er i dag den mest brugte ordning på området for udenlandsk arbejdskraft, og SIRI modtager hvert år et meget stort antal ansøgninger efter denne ordning.

Din opgave som enhedschef vil derfor være at sikre en høj og effektiv sagsproduktion og samtidig holde fokus på den juridiske faglighed og kvalitet. Du vil også skulle sikre en god holdånd og den daglige trivsel i enheden, og du skal trives med en hverdag, hvor du har tæt kontakt til dine medarbejdere og et tæt samarbejde med andre kontorer og chefer i SIRI.

Derudover vil dine arbejdsopgaver være at:

  • varetage det daglige ledelsesansvar for omkring 20 medarbejdere, som både omfatter akademikere og kontoruddannede og medvirke til at udvikle og motivere bl.a. gennem feedback og sparring,
  • skabe rammerne for og sikre, at enheden leverer resultater af høj faglig kvalitet
  • sætte retning, følge op og prioritere enhedens opgaver
  • udvikle enhedens opgaver med fokus på effektiv drift
  • samarbejde med de andre kontorer i SIRI og have en løbende kontakt med erhvervslivet
Enheden etableres som en del af kontoret Fast-track, og du refererer til kontorchefen. Som enhedschef vil du have et tæt samarbejde med kontorchefen og den øvrige ledelse i kontoret om både faglige, driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål, men du vil få det daglige ansvar for enheden.

Enheden oprettes som udgangspunkt for et år, og stillingen som enhedschef er derfor tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring med at lede andre – og selvom du ikke nødvendigvis har haft selvstændigt personaleledelsesansvar, ved du, hvad du står for som leder. Du har også gerne erfaring med eller interesse for styring af tavlemøder, der bruges som redskab til styring af kontorets opgaver.

Vi forventer desuden, at du:

  • er optaget af at opnå succes med andre og sætter pris på alles bidrag
  • har lyst til personaleledelse og er optaget af at skabe sammenhold og motivation om en driftsopgave, hvor hurtig sagsbehandling og kvalitet i afgørelserne går hånd i hånd
  • er god til at skabe relationer til vigtige samarbejdsparter - internt og eksternt
  • er en rigtig ”drifter”, der kan se glæden både i overordnet styring og i at optimere driften
  • har erfaring med offentlig forvaltning
Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som enhedschef. Hvis du har en akademisk uddannelse, vil du blive indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for akademikere i staten. Har du ikke en akademisk uddannelse vil indplacering efter relevant overenskomst.

Som enhedschef omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer mod tildeling af 11 cheffridage pr. år.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde tæt på Ny Ellebjerg Station.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 39 timer om ugen.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Frederik Gammeltoft på 50 96 74 65 eller på e-mail fga@siri.dk.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest mandag den 28. august 2023.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 35 og 2. samtalerunde i uge 36.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Valby SIRI, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171450&DepartmentId=8638&MediaId=3176&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890460

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet