BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig og engageret underviser, og synes du, det kunne være spændende at arbejde i og med samfundsfag på læreruddannelsen? Så er det måske noget for dig at blive vores nye kollega.
På Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse søger vi en dygtig og ambitiøs årsvikar til at varetage undervisning i undervisningsfaget Samfundsfag på læreruddannelsen. Vi leder efter en kollega, der brænder for sit fag, for didaktik og for den udfordrende og alsidige opgave, det er at undervise i skolen. Vi er desuden optaget af at etablere en kultur med fokus på at skabe en fælles tilgang til undervisning, hvor omdrejningspunktet er Københavns Professionshøjskoles strategiske retning ”Fælles om fremragende undervisning”
Om jobbet
Opgaverne er undervisning, vejledning og eksamen i undervisningsfaget Samfundsfag. Fagets formål er at udvikle den studerendes professionelle dømmekraft og samfundsfaglige og fagdidaktiske kompetence, så den studerende på et reflekteret grundlag kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag i folkeskolen, rettet imod elevernes politiske og demokratiske dannelse, i overensstemmelse med skolens formål.
Vores mål med undervisning er at samfundsfag:
- kvalificerer den studerende til at forholde sig til faglig og fagdidaktisk forskning og at foretage undersøgelser og bidrage til udvikling af folkeskolens praksis.
- bidrager til udviklingen af den studerendes politiske og samfundsmæssige dannelse, og det kvalificerer til at undervise i samfundsfag i folkeskolen og på tilsvarende uddannelsesniveauer.
Faget arbejder med begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetencer hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Din profil
Vi forventer, du har en relevant uddannelse på kandidatniveau (eventuelt læreruddannet og med efterfølgende videreuddannelse) inden for samfundsfag. Vi lægger vægt på, at du har en stærk faglig profil gerne kombineret med et tydeligt professionsrettet sigte og med kompetencer inden for udviklingsopgaver.
Vi forestiller os, at du:
- er bekendt med og holder dig opdateret på den nyeste udvikling og viden inden for samfundsfag
- har undervisningserfaring og lyst til at uddanne fremtidens folkeskolelærere
- har kendskab til undervisning i relation til den lærerfaglige praksis og kan gøre din undervisning praksisrelevant
- har interesse for teknologi, digitalisering og bæredygtighed, som kan anvendes i den didaktiske praksis
- har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med studerende, kolleger og ledelse om udvikling af læreruddannelsen.
Din arbejdsplads
Det er vigtigt for os, at der er sammenhæng på tværs af fagene på læreruddannelsen, og derfor har vi fokus på videndeling og samarbejde om vores undervisningspraksis. Som vores nye kollega bliver du tilknyttet en mentor, der hjælper dig godt i gang med dine opgaver.
Ved Institut for Læreruddannelse har vi ca. 3.500 studerende, og vi er knap 250 ansatte. Stillingen er organisatorisk placeret på den del af læreruddannelsen, der vedrører Samfundsfag.
Københavns Professionshøjskole blev etableret i marts 2018 gennem en fusion mellem professionshøjskolerne UCC og Metropol, og vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet. Vi har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt- eller lektorvikar med start den 1. august 2023.
Der er tale om en vikaransættelse for et år. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden.
Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020. Ved ansættelse som lektorvikar lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på Frederiksberg og Humletorvet 3, 1799 København.
Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mathilde de Kruiff på tlf.: +4524423948.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 07-06-2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Professionshøjskole, Nyelandsvej, 27, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://kp-intern.career.emply.com/ad/engageret-underviser-i-samfundsfag-pa-laereruddannelsen/bduy7l/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839112