BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbet
Du vil varetage både udrednings -og behandlingsopgaver på større børn i alderen 9 til og med 13 år, hvor der er mistanke om psykisk lidelse. Vi arbejder i et tæt samarbejde med patienternes forældre og er optaget af recovery og empowerment.
Du får bl.a. følgende arbejdsopgaver:
- Individuel undersøgelse, vurdering og behandling
- Psykoedukative opgaver til børn eller forældre
- Deltagelse i behandlermøde, konference og møder med team og familie.
- Samarbejde med tværfagligt personale internt og eksternt
- Daglig vejledning af sygeplejestuderende
Vi tilbyder
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb. Desuden vil du få tilknyttet en mentor det første år af ansættelsen.
Gode karrieremuligheder. Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt bl.a. gennem kurser. Se vores mange karrieremuligheder her.
Vi forventer
Vi lægger stor vægt på både faglige og personlige kompetencer, som:
- Autorisation som sygeplejerske
- Børne –og ungdomspsykiatrisk erfaring
- Evner at holde overblik og bevare fokus
- Gode kommunikative evner
- Kan arbejde selvstændigt
Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker, du starter snarest muligt eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Line Larsen på 38 64 11 21
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 27. juni 2023.
Vi forventer at holde samtaler den 3. juli 2023.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg, Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250043&DepartmentId=14177&MediaId=4943&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848934