BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et job på en skole med spændende projekter? Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling og er du engageret og dygtig til at danne relationer?
Vi søger en dygtig og relationsstærk medhjælper til en blind dreng i kommende 3.klasse med opstart snarest eller senest den 1.september 2023.
Din opgave vil være at støtte og vejlede eleven i alle faglige og sociale sammenhænge, så eleven bliver så selvhjulpen som muligt og kan indgå positivt i klassens faglige og sociale fællesskaber.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for et eller flere af følgende områder
- Børn med synshandicap
- Undervisning af elever i grundskolen
- Kendskab til hjælpemidler som f.eks. Polaris
- Blindeskrift
- Teamsamarbejde
Dyvekeskolen er en basisskole fra 0.-6.klasse, som er med i 4-skolesamarbejdet på Amager. Dette betyder, at vores elever fra 7.klasse fortsætter på Højdevangens Skole. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet.
Skolen har 670 elever og er 4-sporet fra 0.- 6.klasstrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger.
Skolen har også en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10.klasse. Eleverne kommer fra hele København.
Derudover opstarter vi en ny specialklasserække efter sommerferien for elever med diagnoser (ADHD og autisme),
Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolen vision: 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel'.
I august 2014 vandt skolen prisen 'Året skolebyggeri', da skolen var blevet totalrenoveret. Skolen tilbyder derfor gode fysiske rammer for elever og medarbejdere.
Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du vil blive en del af
- Relationsledelse – hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet for alle børn
- PLF (professionelle læringsfællesskaber)
- Tværprofessionalt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejde med co-teaching.
- Modtagelse af nye medarbejder. Vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen.
- 120 engagerede kolleger
- 680 glade elever
- Et godt skole- hjem samarbejde
- En skole i grønne omgivelser, der ligger tæt på Amager Fælled
Stillingen er en fastansættelse på 30 timer om ugen.
Stillingen er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen samt aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Gitte Bro Kastrup på 3530 3090. Se mere om skolen: https://dyveke.aula.dk/
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest mandag den 31. juli 2023
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 31 og 32.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193134&DepartmentId=19258&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865150