Dygtig og engageret lærer til naturfagene og matematik i udskolingen på Brønshøj Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige naturfagslærere er optagede af at integrere naturfagene ind i problembaserede projekter, hvor der arbejdes med virkelighedsnære problemstillinger. Du skal brænde for, sammen med dem, at udvikle dig som didaktiker i samarbejde og ønske at være en del af en visionær skole, som har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.

Er det dig? Så er Brønshøj Skole stedet, og vi har stillingen til dig.

På Brønshøj Skole arbejder vi hver dag for, at alle elever oplever succes og føler, at fællesskabet har brug for dem. Vi ønsker, at eleverne lærer med lyst og nysgerrighed, og vi er optaget af, hvordan vi hele tiden kan blive bedre til at styrke elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen og i livet.

Vi tror på, at fællesskab i opgaveløsning er forudsætningen for, at vi kan løfte vores fælles kerneopgave og skabe gode resultater, og derfor insisterer vi på fælles årsplanlægning og fælles forberedelse af undervisningen.

Efter en fælles proces i dette skoleår er vi klar til at gå i gang med at lave en skole, hvor vi:

  • Prioriterer skolens ressourcer, så der er flere voksne i undervisningen
  • Tilrettelægger undervisning med fokus på variation (tværfaglige PBL-forløb, monofaglige kurser og målrettede træningsforløb) og deltagelsesmuligheder (holddeling ud fra niveau, tilgang til læring og interesser)
  • Har fælles årsplan på tværs af fag og klasser og planlægger undervisningen i fællesskab.
Skolen er opdelt i en grundskole (0.-5. årgang) og en udskoling (6.-9. årgang). Som medarbejder er du en del af et givende, professionelt og fagligt årgangsteam, hvor man bidrager med sine spidskompetencer, vedvarende har fokus på at muliggøre alle børns deltagelse i sociale og faglige aktiviteter og hvor udvikling af undervisningsopgaven ganske enkelt er et fælles anliggende.

Undervisningen er læringsmålstyret og tager ikke udgangspunkt i et bogsystem. Vores elever får ikke lektier for. I stedet bruger vi lektieintegreret undervisning og hjemmearbejde, hvor det er relevant.

Faglig profil
Du brænder for at være lærer og tilrettelægger selvfølgelig en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Du er parat til at åbne fagenes spændende verden op for eleverne med en undervisning, der er undersøgende og eksperimenterende. Du har mod på at sætte fagene såvel som dine kompetencer i spil i tværfaglige og problemorienterede undervisningsformer i samarbejde med din kollegaer. I din daglige undervisning er du optaget af at klasselede, så du skaber de bedste rammer for, at eleverne oplever tryghed og udvikler sig fagligt og socialt.

Personlige og faglige egenskaber

  • Du har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til elever, kollegaer og forældre
  • Du er faglig og didaktisk kompetent, nysgerrig og udviklingsorienteret
  • Du har mod på at lære og lære fra dig i et professionelt læringsfællesskab
Ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af ”Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune” og ”Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune”.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023 eller snarest derefter.

Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Marianne Dietz på 2960 0717.

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023
Der vil være løbende samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192639&DepartmentId=19333&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850065

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet