Digitaliseringskonsulenter til forretningsunderstøttelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for digitalisering og vil du være med til at optimere forvaltningens forretningsgange? Så har vi måske et job til dig, for vi søger to digitaliseringskonsulenter til Ballerup Kommune.

Som digitaliseringskonsulent vil du være tilknyttet Team for Strategisk Forretningsudvikling, som er udviklingsenheden i afsnittet for Digitalisering. Teamet supporterer kommunens fagcentre i forhold til it-anskaffelser, teknisk implementering og realisering af organisatoriske gevinster.

Vi arbejder løbende med optimering af kommunens porteføljestyringsproces, IT-anskaffelsesprocedure og andre mere organisatoriske udviklingsprojekter, som du også kan blive inddraget i.

Dine vigtigste opgaver
Du vil både have mindre opgaver og større projekter. I generelle termer er det din rolle at kvalificere it-anskaffelser og –implementeringsprocesser for kommunens fagcentre. I samspil med kontraktteamet inkl. GDPR, vil du typisk have ansvaret for kvalificering af hele digitaliseringsprocessen, varetage kundekontakten og i nogle tilfælde leverandørkontakten.

Du vil indgå i et team, der værdsætter sparring og udvikling. Vi ønsker en kollega, der vil arbejde strategisk og tager ansvar. Vi vægter ordentlighed i opgaveløsningen, men opererer pragmatisk og fleksibelt for at løse fagcentrenes udfordringer.

Du kommer bl.a. til at:

  • Kvalificere fagcentrenes it-anskaffelser fra behovsafklaring til gevinstrealisering
  • Facilitere behovsafklaring, lave arbejdsgangsanalyser og kravspecifikationer
  • Lede digitaliseringsprojekter i tæt samspil med kunderne i fagcentrene
  • Bidrage til løbende kvalificering og optimering af vores egen enheds samarbejde med den øvrige forretning.

Dine kompetencer
Vi oplever, at en succesfuld digitaliseringsproces hviler på både organisatorisk og teknisk indsats. Derfor forestiller vi os, at den ene stilling besættes af en organisatorisk og processtærk profil, hvor den anden er tungere teknisk.  

Vi har brug for en vis teknologisk tæft, men din tekniske forståelse er mindre relevant end din organisatorisk formåen for at lykkes i jobbet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har god forståelse for digitalisering som både en organisatorisk og teknisk disciplin
  • Kan lede projekter og styre opgaver selvstændigt
  • Kan arbejde metodisk med kortlægning af arbejdsprocesser
  • Er samarbejdsorienteret og kan opbygge samt opretholde relationer
  • Kan skabe fremdrift og navigere i en politiske drevet, kompleks organisation.
  • Trives med at opsøge organisationen på alle niveauer og møde forskellige behov og udfordringer med passende faglig integritet
  • Trives i et foranderligt og udviklingsorientret miljø.

Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med offentlig forvaltning.

Det får du hos os 
Hos os får du mulighed for at arbejde:

  • I en kommune der ønsker at være blandt de førende på digitaliseringsområde 
  • I en enhed med korte beslutningsgange og store frihedsgrader
  • Med dedikerede kolleger, der brænder for at skabe de bedste løsninger for organisationen
  • I et godt kollegialt miljø på en familievenlig arbejdsplads med løbende kompetenceudvikling.

Hvem er vi
Afsnittet Digitalisering er en del af Ballerup Kommunes Center for Politik og Organisation og fungerer som enhed for struktur-, proces- og organisationsudvikling med digitale redskaber. Digitalisering har ansvaret for understøttelse af kommunens digitale udvikling, udvikling af den digitale infrastruktur og derved også digitale aftaler og databehandleraftaler. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med organisationens øvrige centre og sekretariater. Digitalisering består af 18 medarbejdere, der dækker kompetencer fra organisations- og procesudvikling over jura til it-udvikling.

Center for Politik og Organisation består af afsnittene: Digitalisering, HR og Organisationsudvikling, Politisk Sekretariat, samt Stadsarkivet. Centeret har ca. 75 medarbejdere.

Kommunens vision 2029 danner grundlag for centerets opgaver og måde at arbejde på. Centerets kerneopgave er at skabe værdi for borgere og virksomheder ved at understøtte vores organisation og politikere i løsningen af den kommunale kerneopgave.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte digitaliseringschef Eske Kock Pedersen på telefon 2992 6366.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2023.

Vi forventer at holde 1. samtaler mandag den 19. juni og 2. samtaler torsdag og fredag den 22-23 juni.

Der vil være en kort case, som forberedelse til drøftelserne, hvis du går videre til 2. samtale.

Ansøgningsfrist: den 15. juni 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/digitaliseringskonsulenter-til-forretningsunderstottelse/k2cxoc/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839280

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet