BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en studentermedhjælper til vores team!
Er du en engageret og ambitiøs studerende, der ønsker at få praktisk erfaring inden for effektiv fundraising og administration? Så er dette job lige noget for dig!
Som studentermedhjælper vil du være en værdifuld ressource for vores team og bidrage til forskellige opgaver og projekter. Du vil få mulighed for at anvende og udvikle dine færdigheder inden for fundraising og forskningsadministration, samtidig med at du får en unik indsigt i et universitet som arbejdsplads.
Din primære arbejdsopgaver vil være at:
- Journalisere og føre statistik over sendte ansøgninger og bevillinger
- Understøtte instituttets forskeres administrative ansøgningsproces
- Bidrage til instituttets ph.d.-administration
- Forskelligt forefaldende kontorarbejde
Vi forventer at du:
- Har erfaring med MS Office, inkl. Excel
- Er god til at sætte dig ind i nye digitale systemer
- Er detaljeorienteret, struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Er god til engelsk i både skrift og tale. Vores primære arbejdssprog er dansk, men da mange af instituttets medarbejdere er ikke-dansktalende, har vi brug for, at du har gode engelskkundskaber
Vi tilbyder dig:
Et dynamisk, internationalt arbejdsmiljø, hvor faglighed er i højsædet, og hvor du får indsigt i og konkret erfaring med offentlig forvaltning og offentlige og private forskningsmidler. Vi forventer, at opgaver og ansvar udvikler sig i takt med din erfaring, således at du får et stærkt afsæt til dit videre karriereforløb.
Om administration på DTU Institut for Kemi (DTU Kemi):
I DTU Kemis administration yder vi effektiv support til instituttets forskere ved at holde humøret højt og have fagligheden i fokus. Vi hjælper dem gennem rådgivning i fondsansøgninger, administration af eksterne forskningsmidler, kvalificeret studie- og ph.d.-administration og mange andre opgaver.
Du bliver en del af vores administrative team på syv personer, hvor du vil arbejde tæt sammen med instituttets erfarne fundraisere og administrative koordinatorer. Vi har en forholdsvis uformel omgangstone internt, er glade for et godt grin og hjælper ofte hinanden på tværs af opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat)
Du forventes at arbejde syv timer om ugen, men der kan forekomme perioder med spidsbelastning. Arbejdstid aftales med din leder i overensstemmelse med din studieplan. Ansættelsesstart forventes fra september eller oktober 2023. Du vil referere til Administrationschef, Inge Holkmann Olsen.
Ansøgning og kontakt:
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 9. august 2023
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter motiveret ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 14. og 15. august 2023.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef, Inge Holkmann Olsen, telefonnummer: 4525 2013.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Kemi
er et internationalt førende institut med forskning og undervisning inden for kemiens hovedområder: Fysisk, biofysisk, organisk og uorganisk kemi. Alle med en række faglige specialiseringer.
Instituttet varetager dels den indledende undervisning, man møder i starten af studiet, og dels den videregående, som ofte har relation til aktuelle forskningsprojekter. Instituttet bidrager aktivt til den kemiske grundforskning, hvor sigtet er at videreudvikle kemiens metoder og begreber og at forklare og afdække sammenhænge. Kemisk forskning har ofte stærke relationer til naboområder som f.eks. fysik, nanoteknologi, biokemi mv. Mange forskningsprojekter er endvidere tæt knyttet til anvendelser inden for områder som f.eks. energi, lægemidler, katalyse og materialer. Forskningen foregår ofte i tæt samarbejde med industri og universiteter i ind- og udland. Instituttet har ca. 180 medarbejdere.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/1911
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876260