Dansekapellet søger en projektmedarbejder for en 2-årige periode

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den, der brænder for at skabe de bedste danseoplevelser og kreative aktiviteter for børn, unge og voksne? Og kan du lide at have overblik? Så skal du søge denne stilling.

Dansekapellet er et af Københavns smukkeste kulturhuse og bruges af foreninger, uddannelsesinstitutioner, dansere og koreografer, professionelle dansere og performancegrupper, syv dage om ugen, året rundt.

Som vores nye projektmedarbejder får du bl.a. til opgave at planlægge og afvikle allerede eksisterende arrangementer og projekter. Udover at blive ansvarlig for at planlægge sommerprogrammet til gårdscene, skal du også være med til at udvikle nye kreative koncepter, hvor dansere og koreografer kan udfolde sig, og hvor kunstnere og publikum kan tage pulsen på det, der rører sig lige nu.

Dine projektkoordineringsopgaver omfatter bl.a.:

  • Tilrettelæggelse og afvikling af danseaktiviteter og kulturarrangementer, herunder udarbejde produktionsplaner, kontrakter til kunstnere og så skal du have en tæt kontakt til tekniker, publikumsgrupper og til lokalmiljøet
  • Budgetstyring af de enkelte events
  • Udarbejdelse af kommunikationsstrategier i forbindelse med arrangementerne
  • I samarbejde med kolleger i Dansekapellet, skal du være med til at udvikle nye koncepter og arbejdsformer/rammer til understøttelse af det semi-professionelle og professionelle dansemiljø
  • Indgå i samarbejde med resten af Dansekapellet om større arrangementer, som omfatter alt fra festivaler, gæstespil til arrangementer på tværs af kulturinstitutioner i Københavns kommune.
For at komme i betragtning til jobbet er det vigtigt, at du har:

  • Solid erfaring med planlægning og afvikling af kulturevents – også i at samarbejde med udøvende kunstnere
  • Kendskab til dansemiljøet i Danmark og gerne internationalt med fokus på street og contemporary dance
  • Gode kommunikative- og administrative evner
  • Et godt kendskab til budgetstyring, fondsansøgning og afrapportering
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er med en arbejdstid på 30 timer ugentligt. Du skal være indforstået med fleksible arbejdstider, da jobbet indimellem er om aftenen og i weekender.

Vi indhenter børneattest i forbindelse med ansættelsen. Tiltrædelse den 1. september 2023.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte kunstnerisk leder Cher Geurtze på 2946 0092.

Dansekapellet hører til i afdelingen Kunst & Historie under Kultur- og Fritidsforvaltningen. Hos os finder man for eksempel undervisning, forestillinger, skoleprojekter, koreografikonkurrencer og ferieaktiviteter, og forskelligartet sceneaktiviteter og professionelle forestillinger for alle aldre.

Læs mere på www.dansekapellet.dk

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023
Vi forventer at gennemføre 1. samtale den 26. og 27. juni. I forbindelse med 2. samtaler den 28. juni bliver du bedt om at løse en mindre opgave.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192626&DepartmentId=19201&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849618

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet