BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Botilbuddet Thomas Koppels Allé er en del af Center for Unge og Midlertidige Botilbud (CUMB), som er et af de specialiserede centre i Københavns Kommunes Socialpsykiatri.
Vi søger fra 1. september 2023 en kontaktperson med enten social- eller sundhedsfaglig baggrund. Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvor arbejdstiden ligger mellem kl. 8.00 og 22.00. Der er tale om skiftende dag- og aftenvagter, samt weekendarbejde enten lørdag eller søndag hver 4. weekend.
Botilbuddet Thomas Koppels Allé er et midlertidigt botilbud efter Serviceloven §107, som ligger i Sydhavns-kvarteret og er et bofællesskab for 12 sårbare unge i alderen 18-25 år. Alle de unges liv er præget af psykosociale problemstillinger, og nogle af de unge kan have et forbrug af forskellige rusmidler.
Vores udgangspunkt er recovery og rehabilitering, og vi arbejder ud fra at kunne skabe en ramme, der kan rumme de unges udfordringer og samtidigt understøtte den enkeltes udvikling. De unge har forskellige individuelle problematikker, men fælles for dem alle er, at de hver især har ressourcer, som vi skal være med til at støtte op om.
Vi har en ligeværdig tilgang til de unge, og vi opfatter relationen som en afgørende forudsætning for at kunne understøtte de unge menneskers udvikling.
Opgaverne som kontaktperson er bl.a. relationsarbejde, daglig dokumentation, medicinhåndtering, ADL-opgaver, som fx støtte til indkøb og rengøring samt koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi arbejder løbende med faglig refleksion, undervisning i relevante tematikker samt metodeudvikling og pædagogisk strategi. Vi arbejder ud fra DAT og LA2 samt den anerkendende tilgang.
Derudover er vi et uddannelsessted for både elever og studerende.
Vi ønsker, at du
- Har erfaring fra arbejdet med målgruppen
- Er fleksibel, pligtopfyldende og evner at motivere dine omgivelser
- Har IT-kundskaber og er vant til at dokumentere praksis
- Har højt refleksionsniveau, et positivt livssyn samt god humor
- Har medicinkompetence eller er indstillet på at komme på kursus
- En arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og god trivsel
- Faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder
- Gode muligheder for at præge vores fælles faglighed
- Faglig supervision ved ekstern psykolog
- Et botilbud, hvor vi både tør stille krav til de unge og hinanden, og hvor vi har fælles fodslag, samtidig med muligheden for individuel planlægning
Vedhæft dokumentation for uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse sammen med din ansøgning.
Søg via linket senest fredag den 30. juni 2023
Ansættelsessamtaler forventer at finde sted i ugerne 27 og 28.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192608&DepartmentId=21290&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849596