BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til at samarbejde og være reflekterende omkring kerneopgaven?
Vi søger en pædagog på 35-37 timer om ugen til vuggestuegruppe i Månehuset. På stuen er der i forvejen en dygtig pædagog og en dygtig pædagogmedhjælper.
Børnekompasset er en 0-6-års daginstitution med tre afdelinger fordelt på tre matrikler. Vuggestuen har i alt seks grupper med 12 børn i hver. Månehuset er placeret i Akacieparken i Valby og huser fire vuggestuegrupper. I det nybyggede Stjernehuset har vi børnehavens hjemmedel og to vuggestuegrupper.
Vi har åbent kl. 06.30-17.00.
Som medarbejder i Børnekompasset bliver du en del af en institution, der er inde i en positiv udvikling, og du får rig mulighed for at præge hverdagen.
Vi prioriterer at skabe inkluderende miljøer for børnene. Der er fokus på inklusion både i det planlagte, strukturerede arbejde og i de daglige rutiner og den spontane leg. Vi prioriterer også nærvær højt, og vi organiserer derfor ofte hverdagen med at dele børnene op i mindre grupper. Vi har fokus på at skabe læringsmiljøer, som fremmer at børnene får udviklet deres absolutte potentiale.
Sprog er et område, som vi arbejder fokuseret med i hverdagspædagogikken. Gennem særligt tilrettelagte aktiviteter har vi alle i 2020 deltaget i kompetenceløftet "Sammen om Sprog", hvor blandt andet strategien UGL var en del af forløbet. I efteråret 2021 har der været kompetenceløft for vores superbrugere gennem Københavns Kommunes "Inverteringscase i Sprog". I 2022 har hele Børnekompasset fået et kompetenceløft med udgangspunkt i Liv Gjems ”Sprogstimulering i dagtilbud”. Derudover skal vi 2023 implementere ”Sprogtrappen”, som du vil få mulighed for at være med på fra start.
Vi sætter pris på et samarbejde, hvor vi griner sammen, og hvor børnene profiterer af vores forskellige kompetencer og styrker.
Børnekompasset har familier med forskellig herkomst. Denne mangfoldighed ser vi som en styrke. Vi lægger vægt på et rigtig godt forældresamarbejde og inddrager ofte forældrerådet, som bibringer megen viden og engagement.
Børnekompasset er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge B, som er en 0-6-års klynge, der breder sig ud over midten af Valby. Vores klynge er gerne foregangsmænd i forhold til afprøvning og implementering af nye pædagogiske metoder. Vi har forskellige pædagogiske samarbejdsudvalg på tværs af klyngen.
Hvis dette er noget, der passer til din pædagogiske tilgang og måde at gå på arbejde, så er det dig, vi søger.
Vi søger pædagoger, der
- har stærke relationskompetencer og er nærværende sammen med børnene
- har erfaring fra arbejdet med vuggestuepædagogik – eller ønsker at få det
- kan arbejde systematisk, metodisk og reflekterende
- kan bidrage aktivt til det stærke samarbejde med kollegaer og tilføre nye tanker og ideer til at udvikle pædagogik og faglighed
- er kompetente i forældresamarbejdet og formår at justere efter den enkelte familie
- kan formulere sig både skriftligt og mundtligt og behersker pc og iPad
Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan starte den 1. september eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jesper Juhl på 2133 6864 for en rundvisning, eller hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også se mere på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 30. juni 2023
Vi holder samtaler i uge 27.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192758&DepartmentId=22580&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853718