Bliv pædagogmedhjælper i en hyggelig vuggestue på deltid

dato

Vi har brug for en ekstra person på Skyerne i vores skønne vuggestue. På Skyerne er der ti herlige børn i alderen 0-3 år. Du vil arbejde tæt sammen med det faste team i gruppen, som ud over dig består af to dygtige og erfarne pædagoger samt en pædagogmedhjælper.

Stillingen er på 12 timer om ugen og er tidsbegrænset. Vi forventer, at ansættelsen varer indtil den 30. november 2025. 

Brænder du for at arbejde med børn, så er du måske vores nye pædagogmedhjælper i Børnehuset Lilletoften.

Dine vigtigste opgaver

  • At være nærværende og omsorgsfuld sammen med børnene 
  • At lege og derigennem understøtte den pædagogiske læring
  • At samarbejde med dine kolleger.

Dine kompetencer

  • Du har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
  • Du er stabil, loyal og pligtopfyldende
  • Du kan både arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde
  • Du er fleksibel, engageret og ansvarsfuld.

Det får du hos os
Hvis du kan nikke ja til ovenstående opgaver og kompetencer, så kan vi tilbyde dig et hus med masser af høj faglighed, trivsel og glæde. Vi har et professionelt kollegaskab, hvor der også er plads til smil og latter. Hos os vil du også få mulighed for at sætte dit fingeraftryk på den pædagogiske linje, da vi altid er åbne over for nye idéer og inputs.

Hvem er vi
Vi er et børnehus med 64 børnehavebørn, 40 vuggestuebørn og 26 ansatte. Vi ligger centralt i Skovlunde tæt på både natur, indkøb og Skovlunde Station. 

Vi har en dejlig, naturskøn legeplads, som vi bruger så ofte som muligt. Indenfor har vi indrettet børnehuset med udviklende læringsmiljøer og legezoner, som bl.a. understøtter børnenes relationsdannelse. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Helene McEwan på telefon4477 1618. 

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud 

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar eller snarest derefter.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er på 12 timer ugentligt og er en tidsbegrænset stilling.

Ansøgningsfrist: 20. december 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(12-12 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Lilletoften, 21, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161409

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet