Bliv leder for Ballerups største plejehjem og gør en forskel for beboerne

dato

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for kommunens største plejehjem, og sikre en god og værdig hverdag og det gode liv for plejehjemmets beboere og deres pårørende, så er det dig vi søger. 

Vi har nogle skønne rammer både inde og ude, og du har alle muligheder for sammen med beboerne, de pårørende og medarbejderne at fortsætte den gode udvikling plejehjemmet er midt i.

Dine vigtigste opgaver
Som plejehjemsleder har du ansvaret for ledelsen af hele plejehjemmet - personaleledelsen, den faglige ledelse, den administrative ledelse og den strategiske ledelse.

Vi ønsker os en plejehjemsleder, der er god til nærledelse og med sikker hånd kan lede gennem ledere. At du kan stå i spidsen for de gode samarbejdsrelationer, sætte mål og rammer, arbejde for høj social kapital og sikre de rette personaleressourcer og kompetencer til pleje, omsorg, behandling og aktiviteter. Du er synlig på plejehjemmet og har blik for, hvad der sker og hvad der er behov for.

Det er vigtigt for os, at du leder med fokus på beboernes behov og trivsel, og at du har fokus på faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Vi arbejder for, at beboerne har lige adgang til en værdig og omsorgsfuld ældrepleje. Velfærdsteknologi og digitalisering indgår naturligt i dit arbejde og din tilgang, og du sikrer at beslutninger forankres.

Du prioriterer medarbejdernes arbejdsmiljø og sociale kapital højt, da vi mener, det er en forudsætning for, at livet på plejehjemmet har de bedste betingelser. Du er dygtig i relations arbejdet og går gerne foran, når det sociale sammenhold skal styrkes. Du involverer medarbejderne og samarbejder for at træffe de bedste beslutninger.

Du er plejehjemmets ansigt udadtil - leder efter Ballerup kommunes værdier og ledelsesgrundlag. Du har ansvaret for økonomien og overholdelse af lovgivning, kontrakter, serviceaftaler, indkøbsaftaler, politikker og målsætninger, som alt sammen er funderet i Ballerup Kommune. 

Du bidrager positivt ind i ledelsesteamet i Omsorg og Bolig og yderligere er du en del af den strategiske ledergruppe i Center for Omsorg og Sundhedsfremme.

Dine kompetencer

  • Sygeplejerske eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Relevant ledelsesmæssig uddannelse
  • Erfaring med ledelse af ældreområdet og de mange sundhedsfaglige medarbejdere 
  • Bred erfaring og indsigt i ældreområdet og det nære sundhedsvæsen
  • Fokus på altid at sætte borgerne i fokus
  • I stand til at skabe et godt arbejdsmiljø og arbejde positivt i MED organisationen
  • Økonomiforståelse og praktisk erfaring med økonomistyring
  • Gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Arbejder målrettet, er tydelig og kan fastholde mål og retning
  • God sparringspartner for afdelingslederne
  • Tager medansvar for kommunens samlede plejehjemsområde
  • Fremstår tillidsskabende, smilende, ordentlig og retfærdig
  • Tilgængelig, nærværende og synlig 
  • Du er i alle sammenhænge en god rollemodel.

Det får du hos os 
Du indgår i en ledergruppe af plejehjemsledere og lederen af Køkken Ballerup – Omsorg og Bolig. Ledergruppen sikrer sammen, at kommunens syv plejehjem har et ensartet serviceniveau, og udvikler i samarbejde.

En spændende arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for at præge udviklingen, og der er højt til loftet inden for de givne politisk udstukne rammer.

Du har gode muligheder for at udvikle dig fagligt og ledelsesmæssigt. Der er i kommunen fokus på ledelse og ledelsesadfærd til gavn for løsning af kerneopgaven.

Hvem er vi
Plejehjemmet Rosenhaven er beliggende på Bybjergvej 11 i Skovlunde. Plejehjemmet er et moderne plejehjem med 72 plejeboliger, pensionistcafe og aktivitetscenter for aktive seniorer. Plejeboligerne er fordelt i to boligfløje, og i mellem fløjene er der administration, storkøkken, cafe, aktivitetscenter, tandpleje, frisør om meget mere. Der er en stor flot have tilknyttet plejehjemmet.

Der er tre afdelingsledere ansat, så ledelse af hele døgnet og kontinuitet for beboernes dagligdag sikres. Herudover er der sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, demensressourceperson, koordinerende fuldtidsvejleder til elever og studerende, planlægger, administrative medarbejdere, aktivitetsmedarbejder m.fl.

Vi arbejder lige nu med at få en ny og bedre struktur på plejehjemmet, samt sikre en ensartet ledelsestilgang på tværs. Det er nyt for os at være tre afdelingsledere. Og så vil vi rigtig gerne have flere frivillige på plejehjemmet, da de er med til at skabe liv og glæde for beboerne og knytter dem til lokalområdet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte chef for Omsorg og Bolig; Susanne Bettina Jørgensen på telefon 4477 3077.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025

Vi forventer at holde 1. samtaler den 20. januar og 2. samtaler den 27. januar

Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling uden højeste timeloft.

Ansøgningsfrist: 6. januar 2025

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Bybjergvej, 11, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160452

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet