Bliv en del af Team Laudrup Vin - Serviceminded blæksprutte med passion for vin søges! 🍷

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du serviceminded, handlekraftig og sætter en ære i at holde butikken knivskarp, samt brænder for kundeservice via telefonen og ansigt til ansigt? Så er det dig, vi er på udkig efter! 

 

Profil

Vi forestiller os, at du er frisk, smilende og engageret med et naturligt drive og har fokus på mersalg og eksponering af vores produkter. Du har interesse for vin og evt. en sommelieruddannelse eller erfaring fra vinbranchen, men ikke et krav.


Opgaver

Stillingen er en blæksprutte-stilling, som berører mange dele af virksomheden, men de primære opgaver vil være:

  • Servicering af kunder i butikken mandag til fredag
  • Kundeservice via telefon, mail, sociale medier og webservices
  • Opfyld af varer og udvikling af butikkens udseende og stemning

Derudover vil der være tid til andre opgaver alt efter hvad den rette kandidat har af ønsker. Det kan f.eks. være:

  • Øvrigt hjælp i marketing/e-commerce teamet
  • Salg af vin til B2B/afholde af vinsmagninger for virksomheder og private

 

Hvem er Laudrup Vin?

Laudrup Vin er stiftet af Michael Laudrup og Per Buhl og fejrede lørdag d. 3. juni 2023 30 års jubilæum.  
Virksomheden har en omsætning på ca. 80 mio. og er specialiseret i import af vin og delikatesser fra hele verden med fokus på oplevelser i vinens verden – så som vinsmagninger, winemaker’s dinners og vinrejser. Firmaet er i vækst, og du vil komme til at arbejde med et af branchens stærkeste vinporteføljer med over 1.400 vine. Du vil opleve en afvekslende og selvstændig hverdag i en vækstorienteret salgsvirksomhed, hvor du har stor mulighed for medindflydelse.
Vi lægger vægt på løbende uddannelse, herunder vinsmagninger, vinmesser, vinmiddage og vinrejser m.m. 

 

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer og erfaring
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Mulighed for at præge og tilrettelægge din stilling
  • Et team med engagerede kolleger, der giver dig fuld opbakning

Du vil blive en del af et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø i en uformel virksomhed med et godt sammenhold og hyggelig omgangstone.
Hvis du bliver en del af Team Laudrup Vin, så kan du også glæde dig til at smage en masse lækker vin.
Vi har en personaleforening, der arrangerer personalearrangementer flere gange om året, og så kan vores direktør sommetider godt lide at forkæle hele teamet med personaleture både ind- og udlands.
F.eks. besøger vi ca. hvert andet år nogle af vores passionerede vinproducenter.
Senest var vi i Tyskland, men vi har også været i Frankrig og Spanien.

Er du interesseret?
Så send en motiveret ansøgning, og CV til vores administrerende direktør Per Buhl på mail: per@laudrupvin.dk

 

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende, så ingen konkret frist, men stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Laudrup Vinimport 1 A/S, Mileparken, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet