Biografmedarbejder over 18 år til Bibliografen – Gladsaxe Biblioteker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe gode oplevelser i et spændende, travlt og multifacetteret kulturhus?

Bibliografen søger teknisk servicemedarbejder, der har fokus på at skabe gode kultur, film- og gæsteoplevelser.
Bibliografen er et af Gladsaxe Kommunes fem bibliotekstilbud og et unikt kulturhus, hvor folkebibliotek og biograf er smeltet sammen til et samlet hus og 18 medarbejdere, der hver især løfter mangeartede opgaver. Vi har et dejligt biblioteksrum, en cafe, et film- og medieværksted og to moderne biografsale, hvor vi både viser de nyeste premierefilm og har plads til spændende kultur- og litteraturarrangementer.

Vi har brug for en kollega, der

  • Er over 18 år.
  • Har teknisk snilde, er god med en PC og elsker at finde og opsøge de rette løsninger.
  • Har stort overblik, godt drive og får ting til at ske herunder uddelegerer opgaver og følge op på vores ungarbejdere på vagten.
  • Er frisk på at afvikle kulturelle arrangementer.
  • Brænder for film og har det i sin natur at være rummelig, tale med folk og yde god service.
  • Har lyst til at betjene både biblioteks- og biografgæster, starte en film i biografen, finde en bog fra bibliotekets hylder og sælge biografbilletter, popcorn og kaffe i samme åndedrag,

Opgaverne indebærer bl.a.
  • Servicering af biografens gæster i cafe og billetsalg, soignering af publikumsarealer, betjening af digitale filmfremviser og afvikling af særarrangementer og events.
  • Supervision af biografens ungarbejdere herunder instruktion, koordinering og opfølgning af opgaver der skal løses på vagten.
  • At være åbne og lukkeansvarlig på vagterne.
  • Rapportering til Bibliografens ledelse.

Vi søger en handlekraftig kollega, der finder det naturligt at tage ansvar og altid har den gode service i centrum. Du er omgængelig, diplomatisk og initiativrig og ønsker at bidrage til et godt samarbejde samt en hjemlig og hyggelig stemning for vores gæster. Vi forestiller os, at du har erfaring fra detail, biograf, hotel/konference eller anden relevant branche.

Det praktiske
Stillingen er på 3-5 timer om ugen + løbende vikartimer og fordeler sig på aften- og weekend vagter. Derudover må der påregnes ekstravagter i ferieperioder. Der afholdes løbende samtaler og tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Bibliografen Kristina Bolmgreen på telefon 24 61 03 16.

Frist
Send din ansøgning via linket senest den 20. juli.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=83361

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet