Barselsvikar til studieadministrativ sagsbehandling og studenterservice ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE, Københavns Universitet.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Barselsvikar til studieadministrativ sagsbehandling og studenterservice ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE, Københavns Universitet.

Kan du godt lide arbejde, der veksler imellem hovedbrud og rutine? Har du lyst til at arbejde i en administration, der er i bevægelse og i konstant udvikling? Og holder du af at være med til at tænke nyt og sikre driften samtidig med, at du understøtter et godt kollegaskab?

Så er du måske den helt rette barselsvikar til at arbejde med administration og service i SCIENCEs velfungerende studieadministration. Stillingen er midlertidig og kan blive din fra 1. oktober 2023.

Vi arbejder med administration på en måde, hvor vi sikrer robusthed. Vi holder tavlemøder, hvor vi fordeler vores opgaver på kort og lang sigt imellem os. Vi har stort fokus på at have makkerskaber på alle vores opgaver og sparring mellem kolleger er en af vores kerneværdier.

Vi søger en ny kollega, som har mod på at indgå i to af studieadministrationens absolutte kerneområder: eksamen og studenterservice, og som er nysgerrig på at arbejde i en fleksibel organisation, hvor robusthed og høj kvalitet i driften er nøgleværdier.

Du vil primært komme til at arbejde med de mange sider af eksamen og studenterservice. Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt i understøttelsen af den daglige drift herunder:

  • Betjening af studerende i vores Studenterservice på telefon og mail
  • Sagsbehandling af til -og afmeldinger af eksamen
  • Behandle dispensationsansøgninger om særlige prøvevilkår
  • Tjek af om de studerendes kursustilmeldinger stemmer overens med reglerne i studieordningerne
  • Samarbejde med vores institutter og andre om eksamensplanlægning -og afvikling
  • Uforudsete opgaver som det kan kræve noget detektivarbejde for at løse
Vi har brug for en engageret medarbejder, som ikke lader sig vælte omkuld af travlhed eller udfordringer. Du skal være indstillet på mange forskelligartede arbejdsopgaver i stadig forandring, og være en del af et hold, hvor alle bidrager, er fleksible og motiverer hinanden.

Det er et krav

At du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau

At du taler og skriver engelsk på et højt niveau

At du kan besvare telefoner og mails på dansk og engelsk.

Vi forventer

Det er essentielt, at du trives med store opgaver, og at du har forståelse for, at sikker drift er et nøgleord. Det er vigtigt, at du kan se en spændende udfordring i løbende at varetage driftsopgaver og ikke er bange for at byde ind med udvikling på området.

Det er afgørende, at du er god til at planlægge og prioritere, at du formår at omstille dig og kan håndtere komplekse administrative opgaver.

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk
  • er vant til at arbejde i forskellige IT-systemer og er velbevandret i Excel
  • er serviceminded og trives med direkte kontakt til studerende og kolleger
  • er systematisk og struktureret
  • hurtigt kan omstille dig fra én type opgave til en anden
  • er en medspiller og har en motiverende tilgang til opgaverne og organisationen.
Om os

SCIENCE Uddannelse har cirka 90 medarbejdere, der varetager den daglige drift og udvikling på uddannelses -og Ph.D. området. Studieadministrationen varetager størstedelen af administrationen af de studerende gennem indskrivning, kursus- og eksamenstilmelding, registrering af eksaminer, og frem til det endelige bevis. Vi er 32 medarbejdere og en sektionsleder. Studieadministrationen er en af i alt 3 sektioner og et ledelsessekretariat, der tilsammen udgør SCIENCE Uddannelse.

Vi lægger vægt på at alle tager ansvar for at vores kompetencer er på højde med opgaverne. Vi opdaterer dagligt hinanden om status på vores arbejdsopgaver for at skabe robusthed om opgaverne. Vi arbejder bevidst med optimering af sagsgange. Vi lægger vægt på fællesskab, og at alle kolleger har et samlet ansvar for vores opgaveportefølje.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job med engagerede og gode kolleger i et udviklingsorienteret og godt socialt miljø. Vi har en uhøjtidelig omgangstone på en fleksibel arbejdsplads. Vi har en høj grad af trivsel og arbejder løbende og målrettet for at bevare et godt psykisk arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning med CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag via Jobportalen senest 28. juni.

Tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27 og 2. runde i uge 32 og 33.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Teamleder Katrine Hvid Kaisen, tlf.: 35 33 48 21

Sektionsleder Betina Kongsbak, tlf.: 35 32 42 76

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU SCIENCE FAK. SEK., Frb. Campus, Bülowsvej 172, 1870 Frederiksberg C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159416&DepartmentId=18971&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845824

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet