Aflastningsfamilie på Sjælland eller Lolland-Falster til dreng på 6 år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du/I godkendt som aflastningsfamilie, og kan skabe trygge rammer om en dreng på 6 år?

Han bliver beskrevet som en glad dreng af dem, der kender ham. Han er en aktiv dreng, der er motorisk stærk. Han elsker udendørs aktiviteter som at cykle, lege på legeplads eller hoppe på trampolin. Han beskrives som åben og tillidsfuld, og han vil gerne indgå i relationer til andre. Han har humor og let til latter.

Drengen har en diagnose indenfor autismespektret, så kendskab til dette er en fordel. Han har behov for tæt guidning, voksenstøtte og opsyn i forbindelse med hverdagens gøremål. Han bliver utryg ved kravsituationer og ved skift og har et stort behov for forberedelse, struktur og tydelighed. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengen, hvis I kan imødekomme ovenstående og skabe en tryg og forudsigelig hverdag.

Omfanget er hver anden weekend fra lørdag til søndag.

Om jer

  • Du/I er godkendt som aflastningsfamilie
  • Som aflastningsfamilie består I af et par eller en enlig
  • I skal kunne skabe en forudsigelig og struktureret hverdag for drengen
  • I må ikke have mindre børn i familien, men gerne større børn
  • I bor på Sjælland eller Lolland-Falster
  • I har kendskab til autisme – eller er interesseret i at lære om det
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside: https://familieplejen.kk.dk/kurser

Honorar: 8 x vederlag.

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Mette Bøgelund på 2611 2213 eller b59a@kk.dk

Ansøgningsfrist senest torsdag den 6. juli 2023

Send ansøgning mærket MB/2023-38 sammen med den seneste tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk

Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du/I kan også søge via linket.

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192854&DepartmentId=20218&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856659

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet