BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en læreruddannet afdelingsleder, som er optaget af professionelle læringsfællesskaber og elevernes faglige kompetencer. En afdelingsleder, som brænder for at udvikle folkeskolen og som har et stort drive.
I Københavns Kommune er skoleledelsen den primære drivkraft for skolens udvikling, og det er derfor ledelsen, som skal drive de forandringsprocesser, der finder sted nu og fremadrettet.
Skolens ledelsesteam søger en afdelingsleder, der har lyst og kompetencer til at være en del af det samlede ledelsesteam, men med særligt ansvar for specialklasserækken. Du skal have fokus på professionelle læringsfællesskaber og elevernes faglige og sociale udvikling. Ligesom vi sammen skal være nysgerrig på, hvordan special- og almenafdelingen kan styrke hinanden. I stillingen ligger der også forskellige drift og administrative opgaver. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med fag- og opgavefordelingen og er uddannet læsevejleder.
Kildevældsskolen har været igennem en helhedsrenovering de sidste syv år og står nu som en af de flotteste skoler i København med nogle fantastiske udemiljøer.
Det er vigtigt for os, at du
- er læreruddannet og har erfaring med at drive en stor specialafdeling
- har erfaringer med de ledelsesopgaver, som du skal varetage og levere på
- kan være strategisk og analytisk og samtidig gå i detaljer, når det kræves
- kan formidle dine mål og resultater til kolleger og forældre
- er tydelig og god til at kommunikere, såvel på skrift som i tale
- er god til at arbejde struktureret, og er god til at følge op på igangsatte aktiviteter
- er holdspiller og kan indgå i et tæt teamsamarbejde med resten af ledelsesteamet
- bidrager med god energi
- lytter til og inddrager medarbejderne og involverer sig i deres trivsel og faglige udvikling
- kan sikre det gode samarbejde gennem en tydelig, motiverende og løsningsorienteret kommunikation med både medarbejdere, forældre, elever og skolens øvrige samarbejdspartnere
- har en anerkendende og systemisk tilgang i relation til alle samarbejdspartnere
Kildevældsskolen ligger smukt på Østerbro og er begunstiget med fine udearealer og en omfattende helhedsrenovering, der lige er afsluttet. Vi har et stærkt samarbejde med det nye kulturcenter, som ligger på skolen. Skolen er kendetegnet ved at afspejle samfundets mangfoldighed. Det ser vi som en stor styrke for vores elevers dannelse og uddannelse. Skolen er beriget af engagerede forældre, der aktivt støtter op om Kildevældsskolen som den lokale folkeskole. Vi har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, som lægger vægt på høj faglighed og trivsel. Vi vægter traditioner og fællesskab.
Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2023. Stillingen er en overenskomststilling og er fuldtid, hvor ansættelse de første tre måneder finder sted på prøve. Er du i forvejen tjenestemandsansat i Københavns Kommune vil du bevare denne ansættelsesform. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Pilgård på 2936 9256. Se også skolens hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 7. juni 2023
Vi holder første runde ansættelsessamtaler den 13. juni fra kl. 15.15 og anden runde den 19. juni ligeledes fra kl. 15.15.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192007&DepartmentId=19305&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835772