BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for madmod hos børn i alderen 0-6 år?
Drømmer du om, at knytte måltid og pædagogik tæt sammen?
Vil du være teamkoordinator af et køkken med 4 medarbejdere i et køkken til 220 børn?
Vil du arbejde 35-37 timer om ugen fra den 1. januar 2024?
Så har vi jobbet der kan være noget for dig.
Himmel & Hav er et børnehus med 98 vuggestuebørn og 120 børnehavebørn. Vuggestuen får allerede, mens børnehaven fra den 1. januar 2024 skal have, mad fra vores eget køkken i huset.
Vi ser dette som en mulighed for, at skabe større sammenhæng mellem kost og pædagogik hvor køkkenet er med til, at understøtte det pædagogiske arbejde. Vi vil gerne udvikle glæde ved måltidet og madmod hos alle vores børn.
Vil du være med til at udvikle en effektiv produktion og et tværfaglig samarbejde med det pædagogiske personale, hvor kerneopgaven er fælles; Børnenes trivsel, læring og udvikling.
Vi er indstillet på, at vi kan få hjælp til processen udefra.
Du bliver den fjerde i køkkenet, som i forvejen består af en økonoma, en ernæringsassistent og en er ufaglært køkkenmedhjælper, alt 81 t/u. Alle tre har været i huset gennem en årrække, og er kendt for at lave dejlig velsmagende mad.
Dine vigtigste opgaver
- Ud over at planlægge og organisere en velsmurt produktion, tilberede smagfulde og velduftende måltider, skal du også fungere som teamkoordinator.
- Som teamkoordinator skal du biddrage i den pædagogiske planlægning: Hvad kan køkkenet finde på og tilbyde, hvis temaet er vikingetiden, farver, årstider eller….
- Som teamkoordinator skal du være nysgerrig på måltidet som læringsrum og indhente viden og data fra det pædagogiske personale; hvordan serveres maden bedst, hvordan understøtter maden børnenes sanseoplevelser og motoriske udvikling, hvordan oplever børnene den mad der serveres. Det kan gøres gennem besøg på stuerne under måltidet, ved deltagelse i afdelings- eller personalemøder eller …
- Som teamkoordinator formidler du din faglige viden og erfaring til dine kollegaer i teamet, til det pædagogiske personale og til det kostfaglige netværk du bliver en del af på tværs af distriktet.
- Som teamkoordinator har du ikke ledelsesansvar, men et fagligt ansvar for en effektiv produktion og sammenhængen mellem pædagogik og måltid.
- Hverdagens måltider består af:
Morgenmad til de børn der kommer før kl. 7:30
Et let mellemmåltid kl. 9:00
Frokost til vuggestuen kl. 10:30 og børnehaven kl. 11:15 og
Eftermiddagsmad fra kl. 14:00.
Dine kompetencer
- Du er Professionsbachelor i Sundhed og Ernæring og gerne med erfaring fra dagtilbud
- Du er teamplayer og trives i samarbejde med andre
- Du er nysgerrig og løsningsorientere og vil gerne udvikle med udgangspunkt i det eksisterende
- Du har en naturlig faglig autoritet og identitet
- Du bevarer overblikket og ro i hektiske situationer.
Det får du hos os
- En hverdag hvor du arbejder i et stort og velfungerende produktionskøkken
- Et ergonomisk opdateret køkken
- En arbejdsplads som søger udvikling på baggrund af egen erfaring, opgraderet viden inden for eget fagfelt, nyeste forskning og en evig nysgerrighed
- En ledelse der lydhør og respektfuld
- Et hus hvor både ledelse og medarbejdere er bevidste om vigtigheden af et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk
- Indflydelse på arbejdstid
- Tæt på s-togstation, gratis parkering
- Uddannelses- og udviklingsmuligheder.
Hvem er vi
Himmel & Hav er det største børnehus i Distrikt Skovlunde 0-5. Børnehuset er beliggende tæt v Skovlunde station er nybygget fra 2017. Ud over de 3 kollegaer i køkkenet, er der en praktisk medarbejder til hele huset, 70 pædagogiske medarbejdere og 2 pædagogiske ledere
Børnehuset ligger i et boligområde med både eneboliger, rækkehuse og etagebyggeri. Personalegruppen består af uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Der er både mænd, kvinder, yngre og ældre.
Der er gode fysiske faciliteter både ude og inde. Vi har fælles torv i midten af huset, multisal, pædagogiske køkkener i fire afdelinger, flere små og ét stort møde lokale, god plads udenfor i form af flere legeområder med udfordringer for både de helt små og lidt større børn.
Der er stort personalerum, hvor medarbejderne mødes og sammenhængskraften mellem medarbejderne skabes. Der er tradition for julefrokost og sommerfest.
Vi har et tæt samarbejde mellem børnehusene i distriktet og med den lokale skole, fritidshjem og klub.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Merete Klepp på telefon 2024 0897. Ønsker du at se børnehuset og dets faciliteter kan du kontakte pædagogisk leder Tine Fiil Ulrich på telefon 4477 2703.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2024.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 31. oktober fra kl. 14:00 og 2. samtaler den 6. november 2023 fra kl. 15:00.
Ansøgningsfrist: 30. oktober 2023.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Lundebjerggårdsvej, 5, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925348