BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om du er erfaren eller nyuddannet sygeplejerske er underordnet, bare du sammen med os vil være med til at bibeholde det værdige ældreliv for vores beboere.
Vi søger en ny kollega til vores skønne nuværende team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ikke-faglærte.
Du har lyst til at anvende din faglighed tæt på beboerne og løfte de sundhedsfaglige opgaver sammen med dine kolleger ind i enheden, hvor du med højeste faglighed er den der varetager opgaverne hos de beboere, der er kritiske syge eller er scoret som havende en høj grad af kompleksitet i deres forløb.
Dine vigtigste opgaver
- Støtte op om sundhedslovs-opgaverne
- Varetage plejen hos de beboere der er kritisk syge eller har en høj grad af kompleksitet i beboerforløbet
- Samarbejde omkring kerneopgaven
- Udnytte og udvikle dine kompetencer
- Arbejde ud fra plejehjemmenes vision, mission og værdier.
Dine kompetencer
Vi arbejder i øjeblikket med kompetenceudvikling, så du kommer til at anvende alle de kompetencer, du er oplært til og får en stor rolle i at kompetenceudvikle dine kolleger.
- Har en positiv og anerkendende livstilgang
- Har lyst til at udvikle dig i tæt kontakt med beboere og kolleger
- Er fleksibel og har gåpåmod med en refleksiv tilgang
- Har mod på at tage det sygeplejefaglige ansvar hos multisyge beboere med fokus på et så godt og værdigt liv som muligt.
Det får du hos os
Du bliver en del af et sygeplejeagtigt team og får mulighed for at gå ind i specifikke områder der hvor dine faglige interesser falder sammen med organisationens behov.
Du får mulighed for sammen med os at opbygge kompetencer og arbejdsgange, der støtter op om det næse sundhedsvæsen. At være med til at arbejde hen imod, at Rosenhaven har fokus på at være et plejehjem, der vælges aktivt til, at være et attraktivt uddannelsessted, være det plejehjem som er kendt for sit gode pårørendesamarbejde og hvor andre henter inspiration, hvor fagligheden afspejler og matcher beboernes nuværende som fremtidige behov. Et sted med høj social kapital.
Desuden vil du også få:
- En bred sammensat, tværfaglig personalegruppe med mange faglige og menneskelige styrker. Vi sætter pris på humor i hverdagen og vi prioriterer at hygge os sammen med beboerne. Med fokus på nærvær, aktiviteter, kost og kultur.
- God og nærværende ledelse. Sammen opnår vi trivsel, hvor vi skaber tryghed og nærvær ved at møde hinanden med respekt, omsorg og åbenhed.
Rosenhaven er Ballerups Kommunes største plejehjem og ligger i gåafstand fra Skovlunde Station og har plads til 72 beboere. Kommer du i bil, er der gratis parkering.
Rosenhaven har et søsterplejehjem Lundehaven. Der er fælles-MED og vi støtter op om forskellighederne, men med samme kvalitet med faste sygeplejemøder på tværs af husene.
Hvem er vi
På Rosenhaven arbejder vi ud fra vores vision om, at vi sammen skaber fremtidens velfærd, vi inddrager borgeren, vi samarbejder og tænker nyt i opgaveløsningen. Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med borgeren og dennes pårørende.
Vores kerneopgave er, at vi inden for de givne rammer (økonomiske og lovpligtige) at driver Rosenhaven således, at beboere, pårørende og personale trives og har mulighed for udvikling.
Vi arbejder aktivt med værdierne Samarbejde, Faglighed og Loyalitet. Sammen opnår vi trivsel, hvor vi skaber tryghed og nærvær ved at møde hinanden med respekt, omsorg og åbenhed med social kapital som et bærende element i hverdagen
Afdelingens personale består af sygeplejersker, klinisk vejleder, social- og sundhedsassistenter/hjælpere, sygehjælpere samt ikke-uddannede. Afdelingen er desuden uddannelsessted for studerende og elever.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Charlotte Grønning, Plejehjemsleder 20691326 eller Suzanne Staal Jensen, Afdelingsleder 29698317.
Ring gerne for en snak.
Du kan læse mere om os på: https://rosenhaven.ballerup.dk/
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato 1. december 2023, eller efter nærmere aftale.
Vi holder ansættelsessamtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansættelse sker som udgangspunkt på 37 timer, men andet timeantal kan aftales.
Ansøgningsfrist: den 26 oktober 2023
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Bybjergvej, 11, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923381