Social- og sundhedsassistent i dagvagt til Plejehjem Rosenhaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre faglighed i plejen, give din viden fra dig og medvirke til at sikre trivsel på plejehjemmet Rosenhaven? Vil du være en del af en kultur, som arbejder på at være en udviklings- og læringskultur?

Din kerneopgaven er at støtte op om og medvirke til, at beboerne får mulighed for at leve et så værdigt og meningsfuldt ældreliv som muligt.

Om du er erfaren eller nyuddannet er underordnet. Ring for at høre mere!

Dine vigtigste opgaver
Vi søger en kollega, som gennem samarbejde vil løfte opgaven ved at støtte op om, at beboerne får mulighed for at leve et liv så tæt som muligt på deres levede liv. 

  • Sikre beboernes trivsel og være med til at have det sundhedsfaglige blik på beboerforløbet. Dette sker ved daglige morgenmøde og triage, hvor du også får indblik i beboerforløbene.
  • Have ansvar for de stabile beboerforløb
  • Sikre den røde tråd i beboerforløbet.

Dine kompetencer

  • Du skal have mod på og lysten til at indgå i samarbejdet omkring den ældre beboer. 
  • Gerne have lyst til eller viden om tilgangen til den demente beboer.
  • Have en positiv og anerkendende livstilgang.
  • Være fleksibel og have gå på mod med en refleksiv tilgang.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads der arbejder målrettet på at sikre kvalitet og faglig udvikling og som har social kapital, som et bærende element i hverdagen. Vi prioriterer kompetenceudvikling, både individuelt og i samarbejdsrelationer.
  • Arbejdet tager udgangspunkt i værdierne inden for Social Kapital. Vi er ved at implementerer Team Effekt. 
  • God og nærværende ledelse, sammen opnår vi trivsel. Vi skaber tryghed og nærvær ved, at møde hinanden med respekt, omsorg og åbenhed.
  • Et introduktionsprogram tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer
  • En bred sammensat, tværfaglig personalegruppe med mange faglige og menneskelige styrker. Vi sætter pris på humor i hverdagen og vi prioriterer at hygge os sammen med beboerne. Med fokus på nærvær, aktiviteter, kost og kultur. 
  • Indflydelse på egen komme/gå-tid.

Hvem er vi
Rosenhaven ligger ikke lagt fra Skovlunde Station og har plads til 72 beboere. Kommer du i bil, er der gratis parkering. På hver enhed bor der mellem 17 til 19 beboere.

Rosenhaven har et søsterplejehjem Lundehaven. Der er fælles MED og vi støtter op om forskellighederne, men med samme kvalitet.

På Rosenhaven arbejder vi ud fra vores vision om, at vi sammen skaber fremtidens velfærd, vi inddrager borgeren, vi samarbejder og tænker nyt i opgaveløsningen. 

Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med borgeren og dennes pårørende. Vores kerneydelser er, at vi inden for de givne rammer (økonomiske og lovpligtige), driver Rosenhaven således, at beboere, pårørende og personale trives og har mulighed for udvikling. Du bliver en del af et hold. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte plejehjemsleder Charlotte Grønning på mobil 2069 1326.

Du kan læse mere om os på https://rosenhaven.ballerup.dk/    

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato den 1. februar 2024 eller efter nærmere aftale.

Ansættelsessamtaler holdes i takt med, at ansøgningerne modtages.

Ansættelse sker som udgangspunkt på 37 timer. Andet timeantal kan aftales. 

Ansøgningsfrist:  20. december 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en arbejdsplads med røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Bybjergvej, 11, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952470

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet