BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Textilia Group A/S søger en Servicekonsulent til vores forretningsenhed - Division Velfærd & Sundhed.
Du kommer ind i en afdeling, der opererer på et spændende marked med stort udviklingspotentiale. Dine primære opgaver bliver at have fokus på opstart, servicering og udvikling af vores kunder inden for den offentlige sektor. Jobbet består primært i at have serviceansvaret for en udvalgt kundeportefølje f.eks. plejehjem, hospice, hospitaler og klinikker mv.
Stillingen
Dine vigtigste opgaver bliver at give en kompetent og professionel kundeservice til vores kunder med dertilhørende interne administrative kontoropgaver. Du vil have et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i divisionens kundeteam, og vil være kundernes primære kontakt når de har brug for praktisk hjælp og sparring til håndtering af deres vaskeløsning fra Textilia.
Du vil få base i Skovlunde, men får ansvar for kunder i hele Danmark.
Helt konkret bliver dine opgaver:
- Servicering og betjening af kunderne primært on-site, men også pr. mail eller tlf.
- Undervisning i vores ressourcestyringssystem mittextilia.dk
- Rådgivning af kunder om vores produkter, ydelser og løsninger
- Hjælpe kunderne til optimering af processer omkring deres Textilia løsning
- Problemløsning og håndtering af eventuelle reklamationer og øvrige kundesager
- Afstemme kundens forventninger i forhold til kontraktens muligheder
- Dialog og koordinering med vaskeriernes kundeservice
- Besøgsregistrering i CRM system
- Varetagelse af diverse administrative opgaver
Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra et lignende job med service til kunder. Du har muligvis tidligere arbejdet i en salgs- eller serviceafdeling, hvor du har håndteret mangeartede kundehenvendelser med et smil. Du kan også have en baggrund som beklædningsansvarlig fra eksempelvis en virksomhed, et plejecenter eller hospital.
Vigtigst af alt er:
- At du er en holdspiller som er positiv og udadvendt med et stor drive
- Har erfaring fra service med direkte kundekontakt
- Er god til at løse problemer på en konstruktiv måde
- Kan prioritere imellem opgaver uden at miste fokus
- Imødekommende, har tålmodighed og er god til at lytte
- Er interesseret i at forstå dine kunders ofte travle hverdag
- Tager ansvar for dine opgaver og kunder
- Er god til at kommunikere i både skrift og tale
Vi forventer yderligere, at du har flair for IT, lidt kendskab til Microsoft Excel og har lyst til at udvikle dig og lære nyt. Du skal trives med, at arbejde i et til tider mere hektisk arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens.
Vi tilbyder
En selvstændig men afvekslende hverdag i en dynamisk og innovativ virksomhed. I Textilia kommer du til at færdes i et rart og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer, hvor der lægges stor vægt på inddragelse og medindflydelse.
Du vil referere til vores kontraktchef og blive en del af et team på 12 engagerede kollegaer som alle er klar til at hjælpe dig godt fra start og hjælpe dig i hverdagen.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, inkl. firmabil – og mulighed for at avancere inden for virksomheden. Stillingen har ca. 20-25 rejsedage om året – tid som du selv planlægger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring meget gerne til Lars Vincent Wartou på tlf. 60 98 12 02 eller send en email til lvw@textilia.dk. Vi afholder samtaler løbene.
Sådan søger du:
Send ansøgning, CV og eventuelt andet relevant materiale via vores onlineformular ved at klikke på knappen "Søg Stilling".
Textilia Group A/S har i mere end 60 år drevet en cirkulær forretningsmodel inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. Vi er en af Nordens største servicevirksomheder, som hver dag leverer forretningsfokuserede løsninger til kunder fra en bred vifte af brancher. Vi omsætter årligt for +2. mia. og har over 2400 ansatte fordelt på mere end 30 vaskerier på tværs af Danmark, Sverige Norge og Litatuen, der alle er en del af en unik kultur, hvor frihed under ansvar og gensidig respekt står centralt. I Textilia gør vi en forskel for både mennesker og miljøet, og gennem konceptet Textilia Upcy arbejder vi aktivt på at nedbringe CO2-aftrykket og indfri vores mål om 100% genanvendelse af kasserede tekstiler i 2025.
Læs mere om os på www.textilia.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Textilia Group A/S, Kongebakken, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954515