Ressourcepædagog til inklusion og udvikling i Ballerup kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe stærke læringsmiljøer med udviklingsmuligheder for alle børn i distriktets børnehuse? Så er dette job noget for dig.

Stillingen er på 37 timer i et barselsvikariat pr. 1. september 2024.

I Ballerup kommune arbejder vi tværfagligt ud fra kommunens overordnede Børne- og ungestrategi ”Fællesskab for alle – alle i Fællesskab” 

Omdrejningspunktet i vores arbejde er at understøtte aktiv og kvalificeret inklusion i alle vores børnehuse. Som ressourcepædagog er du en del af et ressourceteam, som samarbejder med de seks børnehuse om inklusionsopgaven, og arbejdet med at skabe kvalificerede lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn. Din opgave bliver at arbejde tæt og eksperimenterende sammen med personalet og ledelse i børnehusene i praksis på stuerne, og at du tør sætte din egen faglighed i – og på – spil sammen med kolleger og samarbejdspartnere.

Dine vigtigste opgaver

  • I Ballerup er inklusion et mindset, og det er derfor vigtigt at inklusion er en værdi, du som ressourcepædagog oplever dig tilpas med – og som fungerer som udgangspunkt for din praksis i samarbejdet med børnehusene.
  • Ressourcepædagogerne faciliterer udviklingen af pædagogisk praksis, primært via egen deltagelse, men også via sparring og vidensdeling med det pædagogiske personale. Alle arbejdsopgaver er bundet op af en handleplan, som ressourcepædagogen har ansvaret for implementeres og evalueres, sammen med den pædagogiske leder og det pædagogiske personale i huset
  • Det betyder, at vores ressourcepædagoger arbejder med voksnes professionelles læring og praksisudvikling, og med børns læring, trivsel, udvikling og dannelse. Dette dobbelte perspektiv stiller store krav til ressourcepædagogens samarbejdsevner og organisatoriske forståelse.

Du kan læse stillingsbeskrivelse her

Dine kompetencer

  • Det forventes, at du er i stand til at reflektere over egen praksis og kunne tilrettelægge indsatserne ift. hvad opgaven kalder på. Ligeledes har ressourcepædagogen opgaver i flere børnehuse samtidig og skal derfor kunne planlægge sin arbejdstid i samarbejde med børnehusene, så alle opgaver løses optimalt
  • For at lykkes og trives i jobbet, er det vigtigt at du brænder for at samarbejde tværfagligt, har en høj faglighed, god skriftlighed, er relationel stærk og har gode samarbejdsevner
  • Du formår at balancere og være ”tilpas forstyrrende”, i arbejdet med udvikling af praksis 
  • Vi forventer at vores nye ressourcepædagog har en pædagogisk grund uddannelse og evt. relevant efteruddannelse samt solid praksiserfaring fra 0-5 års området. 

Det får du hos os

  • Som ressourcepædagog ansættes du i Distrikt Skovlunde 0-5, hvilket betyder du varetager opgaver i seks børnehuse som er tilknyttet distriktet. Du arbejder ude blandt børn og personale i praksis. Vores ressourceteam består af dygtige ressourcepædagoger og egen leder, og vi arbejder konstant på at udvikle opgaveløsningen
  • Ressourcepædagogerne har som gruppe et fagligt arbejdsfællesskab, som betyder at de har eget personalemøde og supervision, en gang om mdr. Der er ligeledes afsat ugentlig forberedelsestid, og der vil være mulighed for individuel sparring hos leder ved behov
  • Du har stor indflydelse på arbejdstilrettelæggelse, ferieplanlægning og mødetider
  • Planlagte kompetenceudviklingsforløb på tværs af alle 5 distrikter I Ballerup kommune.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pæd. leder Camilla Hasenberg på telefon 4477 1683. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september 2024 

Vi forventer at holde samtaler i juni måned.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Ejbyvej, 47, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057777

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet