Planlægger til socialpædagogisk døgntilbud i Skovlunde - Skab struktur og trivsel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring som planlægger og er du typen der brænder for at få kabalen til at gå op? Så har vi den perfekte stilling til dig.

Boligerne i Skovlunde søger dig, der ser det som din fornemmeste opgave, at sørge for en god arbejdstidsplan for dine kollegaer, som samtidig matcher husets behov. Som planlægger er du ansvarlig for arbejdstidstilrettelæggelse i vores vagtplanssystem EG Optima for 3 socialpædagogiske døgnenheder, et dagtilbud og en lille aftenklub. Du samarbejder tæt med ledere og administrative medarbejdere om opgaven og med planlæggere fra andre matrikler i organisationen.

Du udarbejder arbejdstidsplaner (grund- og arbejdsrul) under hensyntagen til borgernes aktuelle behov, den daglige drift og medarbejdernes ønsker og er i samarbejde med enhedens leder ansvarlig for, at de rette faglige kompetencer er tilstede og at puslespillet går op.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med mulighed for hjemmearbejde 1 gang ugentligt.

Din uddannelse er ikke afgørende. Det vigtigste er dit kendskab til og erfaring med planlægning, overenskomster og arbejdstidsregler og at du har sans for økonomi og ressourcestyring i vagtplansregi. 

Det er vigtigt for os, at du er ansvarsfuld og fleksibel og at du har en positiv tilgang og kan se muligheder og løsninger, samt at du kommunikerer og samarbejder godt med mennesker. 

Det er vigtigt, at du har forståelse for at være udfører af en vigtig opgave som mange medarbejdere er afhængige af i arbejds- og privatliv. 

Dine vigtigste opgaver og kompetencer

  • Udarbejde mødeplaner der dækker driftsbehov og sikrer, at de rette kompetencer er til stede
  • Ansvarlig for den daglige justering i arbejdstidsplanen ved forfald og indkalder vikarer jf. enhedens retningslinjer
  • Overblik over normtid, SH-dage, afspadsering, sygefravær mm.
  • Udarbejde og udrulle grundplaner
  • Sikre korrekt registrering af tider og afvigelser 
  • I samarbejde med lederne, sikre afvikling af ferie og anden optjent frihed
  • Erfaring med vagtplanssystemet EG Optima er en fordel men ikke et krav
  • Ad hoc opgaver.

Det får du hos os 

  • En fantastisk arbejdsplads med en god stemning og godt humør
  • En arbejdsplads, hvor du i tæt dialog med afdelingslederne, er med til at sikre den daglige drift
  • Engagerede kollegaer og de skønneste beboere
  • Uddannelse i EG Optima om nødvendigt 
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid 
  • Mulighed for at arbejde med websites og IT 
  • Mulighed for at prioritere egne opgaver og tid samt tage selvstændige initiativer.

 

Hvem er vi
Boligerne i Skovlunde er et socialpædagogisk døgntilbud, hvor der bor 33 voksne borgere i 3 forskellige bo-grupper. For alle borgerne gælder, at det er mennesker med kognitive udviklingshandicap, hvoraf nogle også har fysiske funktionsnedsættelser.

Med udgangspunkt i borgernes selv- og medbestemmelse og den enkeltes ressourcer og behov, stræber vi efter at give de bedste betingelser for at leve et godt liv.

Boligerne i Skovlunde er en del af organisationen Voksne med Handicap, som også rummer, Dagtilbuddet i Skovlunde, Aftenklubben i Skovlunde, Aflastningstilbuddet Torvevej, og Bofællesskabet Sønderhaven i Måløv. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Daglig leder Dorte Randi Christensen på hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansøgningsfrist 21. august 2024
Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Ansættelsesproces og løn
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Ansættelsesdatoen er den 1. oktober eller hurtigst muligt

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Bybjergvej, 25, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093028

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet