Pædagogmedhjælper til orlovsstilling i aktivitets- og samværstilbud - Vær med til at skabe trivsel og fællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagogmedhjælper med socialpædagogisk og/eller sundhedsfaglig erfaring til orlovsstilling i vores aktivitets- og samværstilbud.

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge med tjeneste mandag til fredag i tidsrummet 7.30-16. 

Stillingen er tidsbegrænset i 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Målgruppen i Voksne med Handicap er mennesker med kognitive udviklingshandicap, enkelte med ASF samt nogle med fysiske funktionsnedsættelser. Dagtilbuddet har pt. 23 skønne borgere og deler matrikel med Boligerne i Skovlunde samt Aftenklubben. 

Vi søger en medarbejder til Dagtilbuddet, som har lyst til at være en del af et stort fagligt fællesskab, hvor alle forsøger at løfte i flok. Vi arbejder ud fra et neuropædagogisk perspektiv, hvor faglighed, refleksion og effektuering af tiltag vægtes højt. 

Er du en hjertevarm og engageret pædagogmedhjælper, eller har du anden faglig baggrund, har vi de skønneste borgere, som har brug for dig. 

Hos os tilbyder vi en dejlig atmosfære, hvor der er plads til mange grin og faglig sparring på tværs af faggrupper. Du kan se frem til et meningsfyldt arbejde, hvor du får en grundig introduktion til dine opgaver. 

Dine vigtigste opgaver
Med udgangspunkt i borgernes selv- og medbestemmelse og den enkeltes ressourcer og behov, stræber vi efter at give de bedste betingelser for borgernes trivsel i Dagtilbuddet.

Vi forventer, at du:

  • Er indstillet på at skulle løse praktiske opgaver og hjælpe brugerne med personlig pleje og omsorg   
  • Værdsætter gode relationer med brugerne, de pårørende og dine kolleger 
  • Trives i en hverdag, hvor der er forskelligartede arbejdsområder med brugerne, og hvor fleksibilitet og rummelighed er en naturlig del af hverdagen 
  • Har lyst til at arbejde aktivt i det forpligtende fællesskab, hvor åbenhed og refleksion er afgørende for udvikling af vores fælles faglige og psykiske arbejdsmiljø 
  • Kan bevare roen, overblikket og går glad på arbejde.

Dine kompetencer
Vi søger en medarbejder, der meget gerne må have erfaring med målgruppen. Det er vigtigt for os, at du besidder et nuanceret menneskesyn og altid formår at være nysgerrig i mødet med det enkelte menneske, og deraf formår at kunne reflektere samt give og modtage feedback på daglig praksis. Derudover skal du have kendskab til IT på brugerniveau med henblik på faglig dokumentation og kommunikation. Vi arbejder i fagsystemet Nexus.

Det får du hos os

  • En fantastisk arbejdsplads med god stemning, høj faglighed og godt humør
  • En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum
  • Engagerede kolleger og de skønneste borgere
  • Et tæt og godt samarbejde mellem det pædagogiske og sundhedsfaglige personale på tværs af huset. Vi ser det som en force at kunne sparre og udvikle vores kompetencer sammen - til gavn for borgeren.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter fælles faglighed og refleksion højt – medarbejdere og ledelse imellem.

Hvem er vi
Dagtilbuddet ligger i Skovlunde og deler matrikel med Boligerne i Skovlunde samt Aftenklubben. Voksne med Handicap rummer udover ovenstående 3 enheder også Bofællesskabet Sønderhaven samt aflastningstilbuddet Torvevej.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Daglig leder Trine Braikia på telefon 4477 6309 på hverdage mellem kl. 08.00 – 16.00

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2024.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2024. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Bybjergvej, 25, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet