BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af et stort ledelsesteam, der er tæt på kerneopgaven?
Vi søger en pædagogisk leder, der skal stå i spidsen for indskolingen 0.-3. klasse på afdeling Lundebjerg. Der flytter mange nye børnefamilier til byen, så afdelingen er er ved at gå fra to til tre spor på hver årgang. Dit fokus er på læring, elevtrivsel og personaleledelse.
Herudover skal du sammen med din ledermakker på afdeling Rosenlund sikre nogle fælles rammer og traditioner for skolens samlede indskoling på tværs af vores to matrikler samt samarbejde med Skovlundes dagtilbudsledere omkring den kommunale vision: ”Fælles om en god skolestart”, der har til formål at sikre en tryg overgang fra dagtilbud til skole.
Dine vigtigste opgaver
- Du skal kunne lede pædagogiske processer med afsæt i skolens kernefortælling, søge de bedste former for elevernes læring og sikre tydelig målsætning for afdelingens elever også i samarbejde med skolens BFO
- Du skal følge op på resultater gennem brug af relevant data og understøtter medarbejdernes kerneopgave gennem læringsledelse, observationer og feedbacksamtaler
- Du er systematisk i forhold til arbejdet med elevsager
- Du er frontfigur i afdelingens pædagogiske udvikling
- Du skal samarbejde med distriktets dagtilbudsledere i forhold til ”Fælles om en god skolestart”
- Du er tovholder på indskrivningsproces og klassedannelse for 0. årgang i samarbejde med skolens BFO leder, administration og anden pædagogisk leder for indskolingen.
Du refererer til distriktsskolelederen og har selvstændigt personaleansvar for medarbejderne i afdelingen. Du bliver en del af skolens ledelsesteam, som består af distriktsskolelederen, 6 pædagogiske ledere, BFO-lederen og den administrative leder.
Dine kompetencer
Du har organisatorisk overblik og ved, at du først lykkes med din ledelse, når vi også lykkes sammen. Samtidigt evner du selv at være i forandring som leder, og du tager ansvar for en vellykket udvikling.
- At du er god til at lede mennesker og kan træffe kvalificerede beslutninger
- At du kan gå foran og udvise en motiverende, støttende og anerkendende ledelsesstil
- At du kan oversætte omverdenens krav og forventninger og integrere dem i dagligdagen
- At du kan starte nye projekter og følge dem til dørs
- At du har erfaring med eller kendskab til indskolingens mange forskellige opgaver
- At du er i gang med en lederuddannelse eller allerede har afsluttet den.
Det er også vigtigt for os at:
- Du er troværdig, og gør, hvad du siger
- Du vægter værdier som ordentlighed og nysgerrighed højt
- Du er lyttende og retningssættende
- Du læser og forstår relationer og er en samlende person for afdelingens medarbejdere
- Du rummer humor og en vis grad af selvironi
- Du er nærværende og ser en værdi i at være synlig både blandt elever og medarbejdere i indskolingen.
Det får du hos os
På Skovlunde Skole vil du få en hverdag, hvor den pædagogiske ledelsesopgave bliver vægtet højt. Du vil opleve en medarbejdergruppe, som efterspørger ledelse, og du vil være en del af et stort og velfungerende ledelsesteam, der har ambitioner og let til grin, men som også tør udfordre hinanden på vejen mod at opnå den bedste løsning for alle skolens elever.
Skovlunde Skole – din, min og vores
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner, og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om. Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.
Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektbaseret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer.
Vores PILOT-torsdage giver lærere og pædagoger mulighed for at udvikle og afprøve kræfter med at få faglige, praktiske og sociale kompetencer til at gå hånd i hånd og sprede sig som ringe i vandet til de øvrige dage.
På Skovlunde Skole må man gerne stikke ud, rage op og tænke stort. Vi går langt for at støtte elever og medarbejdere i at udfolde deres potentiale og forfølge deres drømme.
Skolen består af afdelingerne Lundebjerg og Rosenlund og har samlet ca. 1300 elever. Der er 2-5 spor fra 0.-9. klasse på hver afdeling. Medarbejderne arbejder med stor selvstændighed og høj faglighed. Der er et godt og tæt samarbejde mellem skole og forældre, der medvirker til at udvikle skolen. Skovlunde er inde i en rivende udvikling og bosætning, og i de kommende år kommer mange nye elever til skolen.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte distriktsskoleleder Nana Walbum på telefon 4477 3644 eller pædagogisk leder Laura Høgsbro på telefon 4477 3970.
Skolens hjemmeside: https://skovlundeskole.dk
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 21. februar og 2. samtaler den 26. februar.
Ansøgningsfrist: 16. februar 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Lundebjerg, 72, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982945