BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dette siger medarbejderne, der arbejder i Ellekilde:
- ”Vi er oprigtige interesseret i hinandens ve og vel.”
- ”Vi fordeler ressourcerne derhen hvor der er brug for dem, og vi er gode til det.”
- ”Vi har stor indflydelse på husets pædagogiske linje.”
- ”Vi har skemalagt forberedelsestid og stuemøder.”
- ”Vi er gode til at grine sammen.”
Drømmer du om at være en del af disse fortællinger, hvor din faglighed bliver sat i spil hver dag og ønsker du fantastiske mennesker omkring dig, så er det i vores retning, du skal kigge!
Jobbet er på 35-37 timer ugentligt på en fast stue i enten børnehave eller vuggestueafdelingen.
Hvis I er to, der kender hinanden eller er vant til at arbejde i samme hus, så er det også en mulighed hos os.
Dine vigtigste opgaver
I Ellekilde har vi fokus på relationer. Vi arbejder med at styrke børnefællesskaber, og samspillet mellem de enkelte børn og fællesskaberne samt de vigtige voksen-barn relationer.
Dine kompetencer
- Du er bevidst om din faglighed, er pædagogisk ambitiøs og har lyst til fortsat at udvikle dig
- Du kan planlægge, udføre og evaluere pædagogisk arbejde – både i skrift og tale, og i teams og alene
- Du har overblik, blik for helheden og for detaljen – og tør tage ansvar ift. det, du ser
- Du har gode samarbejdsevner, kan tage initiativ og bidrage aktivt til andres initiativer
- Du ved, at hverdagen i et børnehus kan være travl og uforudsigelig, og at det kræver dygtige og tålmodige voksne at styre alle sikkert gennem dagen
- Du er en omsorgsfuld voksen, der evner at skabe trygge relationer til alle børn
- Du er en skøn kollega, der ved, at vi som voksne er rollemodeller og ansvarlige for det gode fællesskab – både mellem små og store.
Det får du hos os
- Kolleger der sætter fokus på hverdagslæring
- En hverdag, hvor du kan arbejde med frihed under ansvar samt indflydelse på eget arbejdsliv
- Et fast skema og som veksler med rullende mandage og fredage
- Vi har betalt frokost
- Vi bor ti minutters gang fra Skovlunde station, tæt på bibliotek/kulturhus og med byggelegeplads og byparken i baghaven.
Vi arbejder med pædagogisk årshjul, og vælger hvert år fire temaer fælles for hele huset. Temaerne går igen i vores kvartalsvise aktivitetsplaner og i vores ugeplaner, og er et vigtigt pædagogiskværktøj i hverdagen
Vi har kvartalsvise pædagogiske planlægningsmøder, månedlige personalemøder og ugentlige stuemøder til pædagogiske dialoger og planlægning
Vi har fokus på vores fælles, fortsatte faglige udvikling, gennem: Vidensdeling, faglige diskussioner, fælles refleksioner, og villighed til at undres over egen og andres praksis. Samt mod til at udforske mulighederne i praksis, at være uenige, finde stærke kompromisser – og mod til at fejle.
Hvem er vi
Vi er et børnehus med 46 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn, hvoraf en gruppe har til huse i en midlertidig pavillon. Vi er ca. to pædagoger og en medhjælper på hver stue, og er i alt 30 medarbejdere i hele huset.
Vores børnehus gennemgik i 2018 en større renovering og sammenbygning. I dag er huset indrettet med fire stuer i vuggestueafdelingen, tre stuer i børnehaveafdelingen samt en storbørnsgruppe som holder til i pavillonen tæt på børnehuset. Hver afdeling har egne krea-rum og fællesarealer.
De to afdelinger er fysisk forbundet af husets store fælles arealer, multisal med klatrevæg og ”børnebibliotek”.
Socialt er vores hus kendetegnet af de skiftende børn/børnegrupper, og af en fast gruppe professionelle voksne, med høj faglighed, stort engagement, et stærkt og inkluderende fællesskab, samt masser af god humor! Og så passer vi altid godt på både børnene og hinanden.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Trine Vedel på telefon 9243 5169.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Klik her for at læse om stillingsbeskrivelserne på dagtilbudsområdet 0-5 år.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er februar/marts 2024 eller hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Ansøgningsfrist: den 25. januar 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Bybjergvej, 5, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971751