BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet pædagog eller anden relevant uddannelse eller erhvervserfaring 37 timer om ugen, mindre timetal kan aftales. Du skal have lyst til at prøve kræfter med arbejdet med børn og unge primært i alderen 12- 18 år. Du ser det relationelle arbejde med netop denne aldersgruppe som spændende. Du skal være åben, initiativrig, imødekommende og møde børn og unge med gensidig respekt og med fokus på fællesskaber og aktiviteter.
Stillingen rummer opgaver som, overgange fra fritidsklub, samt mulige kontaktpersonopgaver under § 32.3 Vi har et velfungerende samarbejde med distriktets skoler og der vil derfor være begrænsede opgaver der rækker ind i skoletiden.
Dine vigtigste opgaver
- At du vil være med til at gøre en forskel for de børn og unge vi arbejder med
- Har kompetencer og erfaringer inden for arbejdet med unge
- At du kan sætte aktiviteter i gang sammen med børnene og de unge eksempelvis idræt, dans sociale arrangementer eller andet du brænder for. Der er nok noget vi ikke har fantasi til, men der er plads til at prøve selv de lidt skæve ideer af
- Du er initiativrig, kan igangsætte pædagogiske aktiviteter og varetage opgaver på egen hånd samt i team samarbejde med dine 3 andre kolleger der alle er uddannede pædagoger. Du vil indgå i en personalegruppe der samlet består af mere end 20 kolleger
- Din arbejdstid vil primært være i Ungehusets åbningstid, pt. mandag og fredag 13.00 til 17.00, øvrige hverdage 13.00 til 21.00. Det forventes du har 2 aftener ugentligt
- Derudover vil der være ungearrangementer og aktiviteter og overnatninger uden for åbningstiden, som du vil være en del af.
Dine kompetencer
- Uddannet pædagog
- Anden relevant uddannelse
- Relevant erhvervserfaring.
Det får du hos os
Vi kan tilbyde en spændende og faglig udfordrende arbejdsplads med vægt på kollegial sparring i en nærværende og engageret personalegruppe. Vi bestræber os på at være vedkommende, anerkendende kolleger med ønsket om at skabe et meningsfyldt og professionelt arbejdsmiljø, med et højt aktivitetsniveau for de unge. Vi arbejder ud fra en relationel og anerkendende pædagogisk praksis med fokus på fællesskaber og aktiviteter. Du skal være indstillet på at indgå i en dynamisk personalegruppe, der vægter godt samarbejde og det gode arbejdsmiljø højt.
Hvem er vi
Klub Skovlunde er et fritidstilbud beliggende i bydelen Skovlunde, i Ballerup kommune. Vi har pt. 650 børn og unge indmeldt med et forventet stigende medlemstal. Klubben består af Lundebjerg Fritidscenter, Ellekilde Fritidscenter samt Ungehuset. Vi har et stærkt og konstruktivt samarbejde med foreninger skoler og dagtilbud i Skovlunde.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Pædagogisk leder Rene Borgund Hansen på telefon 4477 1727 eller distriktsleder Kristian Hopp på telefon 4477 2143.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2024, eller efter aftale.
Vi forventer at holder samtaler i uge 37/38.
Stillingen er på 30-37 timer.
Ansøgningsfrist: 9. september 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Bybjergvej, 1, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103010