Pædagog søges til børnehaveafdeling i engageret og inkluderende miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dette siger medarbejderne der arbejder i Ellekilde!

  • ”Vi har et stærkt relationsarbejde med børnene”
  • ”Vi griber børnenes ideer og lader os inspirere af det børnene siger”
  • ”Vi har en god overgangspædagogik”
  • ”Vi fordeler ressourcerne derhen hvor der er brug for dem, og vi er gode til det”
  • ”Vi har stor indflydelse på husets pædagogiske linje”
  • ”Vi er gode til at grine sammen”

Drømmer du om at være en del af disse fortællinger, hvor din faglighed bliver sat i spil hver dag og ønsker du fantastiske mennesker omkring dig, så er det i vores retning du skal kigge. 

Jobbet er på 37 timer ugentligt på en fast stue i børnehaveafdelingen. 

Dine vigtigste opgaver

  • Du skal have lyst og kompetencer til at arbejde med relationer. Vi arbejder med at styrke børnefællesskaber, og samspillet mellem de enkelte børn og fællesskaberne, samt de vigtige voksen-barn relationer. I øjeblikket kører vi et forløb med Tina Brandt, som er medforfatter til bogen: ”Pædagogens relationskompetencer”. Forløbet kører frem til juni 2025
  • Du skal have lyst og kompetencer til at arbejde struktureret. Vi arbejder med pædagogisk årshjul, og vælger hvert år 4 temaer fælles for hele huset. Temaerne går igen i vores kvartalsvise aktivitetsplaner og i vores ugeplaner, og er et vigtigt pædagogisk værktøj i hverdagen
  • Du skal have lyst til at arbejde med faglige udvikling, gennem: Vidensdeling, faglige diskussioner, fælles refleksioner, og villighed til at undres over egen og andres praksis. Samt mod til at udforske mulighederne i praksis, at være uenige, finde stærke kompromisser – og mod til at fejle.

Du kan læse stillingsbeskrivelse på dagtilbudsområdet her

Dine kompetencer

  • Du er bevidst om din faglighed, er pædagogisk ambitiøs
  • Du kan planlægge, udføre og evaluere pædagogisk arbejde – både i skrift og tale, og i teams og alene
  • Du har overblik, blik for helheden og for detaljen – og tør tage ansvar ift. det du ser
  • Du ved at hverdagen i et børnehus kan være travl og uforudsigelig, og at det kræver dygtige og tålmodige voksne, at styre alle sikkert gennem dagen.

Det får du hos os

  • Kolleger der sætter fokus på hverdagslæring
  • En hverdag, hvor du kan arbejde med frihed under ansvar samt indflydelse på eget arbejdsliv
  • Et fast skema og som veksler med rullende mandage og fredage.

Hvem er vi
Vi er et børnehus, med 46 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn, hvoraf en gruppe har til huse i en midlertidig pavillon. Vi er ca. 2 pædagoger og en medhjælper på hver stue, og er i alt 30 medarbejdere i hele huset. 

Socialt er vores hus kendetegnet af de skiftende børn/børnegrupper, og af en gruppe professionelle voksne, med høj faglighed, stort engagement, et stærkt og inkluderende fællesskab, samt masser af god humor! Og så passer vi altid godt på både børnene og hinanden. 

Vores børnehus gennemgik i 2018 en større renovering og sammenbygning. I dag er huset indrettet med 4 stuer i vuggestueafdelingen, 3 stuer i børnehaveafdelingen samt en gruppe som holder til i pavillonen tæt på børnehuset. Hver afdeling har egne krea-rum og fællesarealer. De to afdelinger er fysisk forbundet af husets store fælles arealer, multisal med klatrevæg og ”børnebibliotek”.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Trine Vedel på telefon 9243 5169. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. november 2024. 

Vi holder samtaler i uge 41.

Ansøgningsfrist:  26. september 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Bybjergvej, 5, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113349

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet