BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig, der vil være med til at skabe rammerne for et godt ophold for borgerne, unge/voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser hos Aflastningstilbuddet Torvevej. Har du erfaring eller interesse, så kan det være lige dig vi søger. Du skal også kunne stå tidligt op og møde kl. 6.30 mandag til fredag.
Dine vigtigste opgaver
Dine opgaver vil være at hjælpe med morgenplejen og sørge for at borgerne kommer godt afsted til skole eller arbejde. Som udgangspunkt er der ikke borgere på Torvevej mellem kl. 10.00 og kl. 14.00. I dette tidsrum bliver det dit ansvar, at løse praktiske opgaver, fx at rydde værelser efter afrejse og gøre klar til borgere der ankommer, sørge for vores linneddepot og løse lettere kontoropgaver.
Dine kompetencer
For den samlede målgruppe er det helt centralt, at du kan organisere struktur, genkendelighed samt forudsigelighed for at skabe præmisser for et trygt og rehabiliterende aflastningsophold for borgeren.
Det får du hos os
- Tillidsfuld fagkultur, hvor nye tiltag og bidrag hilses velkommen
- Afvekslende miljø, hvor dagen i dag, aldrig ligner dagen i går
- Vi organiserer os i arbejdsfællesskaber til gavn for kerneopgaven
- En samarbejdskultur med høj grad af inddragelse i forhold til organisatoriske beslutninger og udviklingstiltag
- Vidensdeling og kompetenceudvikling gennem sparring og refleksion med kolleger daglig leder og sygeplejerske.
Hvem er vi
Torvevej er et aflastningstilbud for hjemmeboede borgere i aldersgruppen fra 16 år og opefter. Borgerne kommer på ophold af kortere varighed og der er ny borger sammensætning hver dag. Målgruppen omfatter borgere med multiple handicap samt borgere der har gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Der kan være borgere, der kommunikerer med udadrettet adfærd.
Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn i et velfungerende tværfagligt samarbejde ud fra en neuropædagogisk referenceramme. Fælles og individuelle aktiviteter er en prioriteret opgave og omdrejningspunkt for borgernes ophold.
Borgernes ønsker for et godt ophold er fundamentet for vores arbejde.
”Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med borgeren”.
Vil du vide mere
Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen af Torvevej, så grib tastaturet og skriv en ansøgning.
Du er også velkommen til at ringe til daglig leder Iben Drisgaard på 4477 6396 eller pædagogisk koordinator Tanya Cooper på 4477 1839, hvis du har spørgsmål eller hvis du gerne vil høre mere om stillingen. Du er også meget velkommen til at komme og besøge os og se Torvevej.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. maj 2024 eller hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: 12. april 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Torvevej, 31, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018081