BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at bruge alt din arbejdstid på understøtte børnefællesskaber og trivsel i indskolingen på Skovlunde Skole? Så er det netop dig vi har brug for på Skovlunde Skole, afdeling Rosenlund.
Skovlunde Skole afd. Rosenlund søger en lærer med specialpædagogisk erfaring til en nyoprettet stilling i indskolingens ressourcecenter.
Du er vild med børn og unge – store og små, og du ser det som din vigtigste opgave at støtte op om børnene, deres skolegang og vores fælles opgave med at gøre alle børn dygtige og livsduelige.
Vi tror på, at børn lykkes når de kan, og at børn gør det bedste de kan. Hver dag.
Vi ved, at børn trives bedst i fællesskab med deres klassekammerater, og at det er vores opgave at tilpasse rammerne til børnene og deres behov.
Vi understøtter, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber, hvor individuelle forskelle opfattes som en styrke.
I samarbejde med to knalddygtige pædagoger i indskolingens ressourcecenter, iværksætter du indsatser for børn i deres klasser, og bidrage til styrkelse af børnefællesskaber sammen med klassens team.
Indskolingens ressourcecenterteam er et koordinerende, vejledende og udøvende team, hvor skoletid er børnetid, og den resterende tid anvendes til samarbejde med forældre og klasseteam, netværksmøder, koordinering og handleplansarbejde.
Dette samarbejde understøttes yderligere af fx PPR, BFO og Børne- ungerådgivere.
Dine vigtigste opgaver
- Du understøtter, at alle børn har mulighed for at deltage i læringsmiljøer og børnefællesskaber bl.a. gennem indsatser i klassen
- Du observerer og handler på de dynamikker der træder frem i samspillet børn-børn og børn-voksne
- Du er stærk i forældresamarbejdet, og har blik for familiesamarbejdets betydning for barnets hverdag, trivsel og udvikling og kan være bindeled i skole- hjemsamarbejdet.
Dine kompetencer
- Er uddannet lærer og har viden om specialpædagogik, måske med erfaring fra lignende arbejde
- Har erfaring med inkluderende læringsmiljøer fx Co-teaching
- Praktiserer eksternaliserende samtale og mentaliserende tilgang
- Brænder for at udvikle pædagogisk praksis, sætte ting i gang og følge initiativer til dørs
- Kobler pædagogisk teori og konkret pædagogisk praksis, og sætter ord på dette over for kolleger og forældre
- Er kommunikativt stærk både mundtligt og skriftligt, og dokumenterer dit arbejde undervejs fx i handleplaner og notater
- Varetager dit arbejde med en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet
- Har tålmodighed og humor med på job hver dag.
Det får du hos os
- Super kompetente og engagerede kolleger, både i det nære og i det store team
- Tæt teamsamarbejde med indskolingens to ressourcepædagoger
- En spændende arbejdsplads, som vi udvikler sammen
- Et velfungerende og sundt arbejdsmiljø
- En dedikeret ledelse
- En stor skole med mange muligheder for faglig udvikling
- Valget mellem en 80 % stilling, eller ved 100 % med supplerende arbejdsopgaver i BFO.
Hvem er vi
Skovlunde Skole – din, min og vores
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om.
Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.
Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer.
Vores PILOT-torsdage giver dig som lærer mulighed for at udvikle og afprøve kræfter med at få faglige, praktiske og sociale kompetencer til at gå hånd i hånd, der spreder sig som ringe i vandet til de øvrige dage.
Hos os må man gerne stikke ud, rage op og tænke stort. Vi går langt for at støtte elever og medarbejdere i at udfolde deres potentiale og forfølge deres drømme.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte indskolingsleder Rikke Kjærup på telefon 4477 3963.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er den 1. august 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted den 19. juni.
Ansøgningsfrist: 16. juni 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Ejbyvej, 47, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059337