Kundeservicemedarbejder på deltid – der kan smile i telefonen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det er ”sjovt” at være både kunde og medarbejder hos Greens Engros, da vi gør vi alt, hvad der står i vores magt for at sikre vores kunder de bedst mulige råvarer til den lavest mulige pris! Det kan vi kun garantere, fordi vi løbende er i dialog med vores leverandører og hele tiden er på udkig efter bedre og billigere alternativer - uden nogensinde at gå på kompromis med kvaliteten.

Ved siden af den primære forretning med at levere alle slags frugt og grønt samt det store sortiment af krydderier og specialiteter, har vi specialiseret os i eksotiske frugter og grøntsager. Vi har desuden vores egen produktion af friskpresset juice, shots, snit-grønt, frugttern, urter og skrællede kartofler, gulerødder og løg. Vi kan endda selv designe og trykke labels.

OG nu er vi på udkig efter en ny medarbejder til vores kundeservice, da en af vore dygtige kundeservice medarbejdere har fået nye udfordringer internt i organisationen.

Vores succes afhænger af vores kunders succes!! Så hos os er kunden naturligvis i centrum, og vi betragter faktisk vores kunder som virksomhedens partnere, og derfor gælder det for Greens Engros om altid at tilbyde de varer, som vores kunder efterspørger. Din succes i jobbet afhænger således ikke alene af, hvor god du er til at smile i telefonen, men også hvor god du er til at være i kontakt med de fleste i virksomheden. Ud over at tage telefonen, så er du nemlig også i dialog med logistikken, lageret, indkøb, salg, pluk/pak, produktionen og ledelsen, samt bogholderiet (som du også laver afstemninger for).

Dine kvalifikationer:

  • Du har erfaring med
    • Office 365
    • Microsoft Dynamics AX / Axapta eller C5
    • Afstemning af kontoudtog
  • Du har erfaring med Kundeservice og telefonpasning – og kan smile via telefonen…
  • Du taler og skriver dansk
  • Du kan tale engelsk med kunder – højt niveau er dog ikke nødvendigt
  • Du er positiv og diplomatisk, og du er selvstændig og selvkørende
  • Du er kvalitetsbevidst og serviceminded med enormt fokus på kundetilfredshed
  • Du er et ordensmenneske med fokus på detaljer og præcision
  • Personer med kendskab til fødevarer, foodservice eller restauranter/storkøkkener vil være de optimale kandidater, ligesom livserfaring også ses som en kvalifikation

Desuden har du gode kommunikative evner i skrift og tale på både dansk og engelsk. Du trives med at eksekvere på både store og små opgaver. Du trives i et job helt tæt på ”alt”, hvor du bliver udfordret – men også kan udfordre og sparre med hele virksomheden.

Arbejdstider:

20-25 timer pr uge: 5 arbejdsdage om ugen, heraf en lørdag hver 3. uge.

Er du klar til nye udfordringer?

Send din ansøgning sammen med et fyldestgørende CV til job@greensengros.dk hurtigst muligt. Skriv ”Kundeservice - deltid” i emnefeltet. Tiltrædelse er snarest muligt eller efter nærmere aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

GREENS ENGROS ApS, Mileparken, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919118

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet