Kostfaglig uddannet i sundhed og ernæring til nyt børnehus i Skovlunde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for madmod hos børn i alderen 0-6 år. Drømmer du om, at knytte måltid og pædagogik tæt sammen.
Vil du være i team med 2 andre i et køkken der skal producere maden til 160 børn.

Vil du arbejde 35-37 timer ugentlig fra den 1. april 2024.                                  

Så har vi jobbet der kan være noget for dig. Troldebo er et børnehus som på sigt i løbet af 2024, forår 2025 skal rumme 60 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. 

Vi ser dette som en mulighed for, at skabe større sammenhæng mellem kost og pædagogik hvor køkkenet er med til, at understøtte det pædagogiske arbejde. Vi vil gerne udvikle glæde ved måltidet og madmod hos alle vores børn. 

Vil du være med til at udvikle en effektiv produktion og et tværfaglig samarbejde med det pædagogiske personale, hvor kerneopgaven er fælles; Børnenes trivsel, læring og udvikling.

Huset er lige nu fordelt på 4 matrikler, men den 1. maj 2024 flytter alle sammen ind i et nyt hus med gode og tidssvarende faciliteter, også i køkkenet. Der skal også produceres og leveres til 20 vuggestuebørn i et andet børnehus.

I april måned skal du derfor arbejde i det nuværende produktionskøkken som ligger ude i Jonstrup, indtil vi flytter i nyt hus den 1. maj 2024. Du får mulighed for, at være med til nedpakning i det nuværende køkken og udpakning i det nye. Der bliver sat ekstra personale på til denne proces.

Dine vigtigste opgaver

  • At planlægge og organisere en velsmurt produktion, tilberede smagfulde og velduftende måltider
  • At bidrage i den pædagogiske planlægning: Hvad kan køkkenet finde på og tilbyde, hvis temaet er vikingetiden, farver, årstider eller…. 
  • At være nysgerrig på måltidet som læringsrum og indhente viden og data fra det pædagogiske personale; hvordan serveres maden bedst, hvordan understøtter maden børnenes sanseoplevelser og motoriske udvikling, hvordan oplever børnene den mad der serveres. Det kan gøres gennem besøg på stuerne under måltidet, ved deltagelse i afdelings- eller personalemøder eller ….
  • At formidle din faglige viden og erfaring til dine kolleger i teamet, til det pædagogiske personale og til det kostfaglige netværk du bliver en del af på tværs af distriktet
  • At tage fagligt ansvar for en effektiv produktion og sammenhængen mellem pædagogik og måltid
  • Hverdagens måltider består af Morgenmad til de børn der kommer før kl. 7:30. Et let mellemmåltid kl. 9:00. Frokost til vuggestuen kl. 10:30 og børnehaven kl. 11:15 og eftermiddagsmad fra kl. 14:00.
  • Der vil lejlighedsvis også skulle produceres til særlige lejligheder som møder, sommerfest og besøg udefra.

Du kan læse funktionsbeskrivelsen her:

Dine kompetencer

  • Du er Professionsbachelor i Sundhed og Ernæring og gerne med erfaring fra dagtilbud
  • Du er teamplayer og trives i samarbejde med andre
  • Du er nysgerrig og løsningsorientere og vil gerne udvikle med udgangspunkt i det eksisterende
  • Du har en naturlig faglig autoritet og identitet
  • Du bevarer overblikket og ro i hektiske situationer

Det får du hos os

  • En hverdaghvor du arbejder i et stort og velfungerende produktionskøkken
  • En arbejdsplads som søger udvikling på baggrund af egen erfaring, opgraderet viden inden for eget fagfelt, nyeste forskning og en evig nysgerrighed
  • En ledelse der lydhør og respektfuld
  • Et hus hvor både ledelse og medarbejdere er bevidste om vigtigheden af et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk
  • Indflydelse på arbejdstid
  • Tæt på s-togstation, gratis parkering
  • Uddannelses- og udviklingsmuligheder.

Hvem er vi
Troldebo er et nyt børnehus i Distrikt Skovlunde 0-5. Børnehuset er beliggende tæt ved Skovlunde station. Når huset er helt fyldt op med børn vil der være to kolleger i køkkenet, 50 pædagogiske medarbejdere og 2 pædagogiske ledere.

Børnehuset ligger i et boligområde med både eneboliger, rækkehuse og etagebyggeri. Personalegruppen består af uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Der er både mænd, kvinder, yngre og ældre. 

Der er gode fysiske faciliteter både ude og inde. Vi har stort fælles rum i midten af huset, multisal, god plads udenfor i form af flere legeområder med udfordringer for både de helt små og lidt større børn.

Der er stort personalerum, hvor medarbejderne mødes og sammenhængskraften mellem medarbejderne skabes. Der er tradition for julefrokost og sommerfest. 

Vi har et tæt samarbejde mellem børnehusene i distriktet og med den lokale skole, fritidshjem og klub.

Vil du vide mere
Du kan med fordel få mere at vide om stillingen ved, at kontakte de pædagogiske ledere Jesper Patsche på telefon 2330 4721 eller Rasmus Christiansen på telefon 3047 6922. 

Du er også velkommen til, at se børnehuset det der pt. er en byggeplads, møde medarbejdere og ledere. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 20. februar fra kl. 14.00. Evt. 2. samtale holdes den 22. februar fra kl. 14:00

Ansøgningsfrist: 16. februar 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Torvevej, 29, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet