BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du glad for at lave mad, er du velorganiseret og glad for at være i nærheden af mange børn, så er du måske den rette for os.
Stillingen er på 25 timer ugentligt, til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Dine vigtigste opgaver
Du får til opgave at bestille og modtage varer, forberede og anrette maden samt rydde og vaske op efter frokostmåltidet.
Du skal være indstillet på at arbejde i et anretterkøkken, beliggende i børnehusets børnehaveafdeling, og samtidig indgå i et arbejdsfællesskab med en køkkenfaglig medarbejder, som dagligt laver mad til institutionens vuggestuebørn.
Dine kompetencer
- Du har overblik og er glad for at lave mad
- Du er velorganiseret og kan arbejde selvstændigt
- Du har økonomisk sans
- Du er glad for børn
- Du er venlig og imødekommende
- Du har IT-kendskab på almindelig brugerniveau
- Du kan bestille varer og have kontakten med leverandøren
- Du har hygiejnebevis eller er villig til, at erhverve et.
Det får du hos os
- Mulighed for at arbejde selvstændigt
- Mulighed for at tilrettelægge egen arbejdstid
- Mulighed for at have børn med i simple arbejdsopgaver – fx skrælle gulerødder
- Et hus med liv omkring dig
- Et hus med en masse søde og dygtige mennesker
- Vi bor ti minutters gang fra Skovlunde station.
Hvem er vi
Vi er et børnehus, med 46 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn, hvoraf en gruppe har til huse i en midlertidig pavillon. Vi er ca. to pædagoger og en medhjælper på hver stue, og er i alt 30 medarbejdere i hele huset.
Forældrene vælger madordningen til eller fra hvert andet år og har været valgt til siden 2018.
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogiske leder Trine Vedel på telefon 9243 5169.
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober eller snarest muligt.
Vi holder ansættelsessamtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Ansøgningsfrist:
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Bybjergvej, 5, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097600