BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af vores servicemindede administrative team på Skovlunde Skole, så er det nu, du har mulighed for at blive skolesekretær på Skovlunde Skole.
Vi er et samlet administrationsteam, som i fællesskab sikrer det administrative grundlag for hele skolen, så du må være parat til sommetider at veksle mellem de to afdelinger, men som udgangspunkt vil du være på afd. Rosenlund.
Dine vigtigste opgaver
- Du er serviceminded, glad for børn og trives med at være i en administration med mange henvendelser
- Din arbejdsstil er kendetegnet ved at være systematisk og grundig og med sans for detaljer
- Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
- Du har interesse i at videreformidle informationer, til forskellige faggrupper.
Dine kompetencer
- Personaleadministration, som barsler, ferie, arbejdsskader mv. i SD, TEA og Inzubit
- Betjening af henvendelser i administrationen, herunder hjælp til AULA, SBsys
- Vedligeholdelse af skolens hjemmeside
- Udbetaling af udlæg og kontering af regninger i Prisme
- Bookning af lokaler og indkøb af forplejning til møder
- Diverse ad hoc opgaver, bl.a. referatskrivning, bestilling af tolke og varer.
Det får du hos os
Vi kan tilbyde et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en administration, der har fokus på levere den bedste service for alle elever, medarbejdere, forældre m.fl. på skolen.
- Vi tilbyder et stærkt fagligt team, med gode sparringsmuligheder
- En hverdag sammen med dygtige og engagerede kollegaer
- En travl og udfordrende hverdag på en spændende arbejdsplads
- En arbejdsplads, hvor vi i samarbejde sørger for at driften af skolen fungerer optimalt.
- Gode faciliteter
- En dedikeret ledelse
- Glade børn og forældre.
Hvem er vi
Skovlunde Skole – din, min og vores.
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om.
Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.
Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere.
Ballerup Kommune ændrede skolestruktur i august 2015. Her blev Skovlundes to tidligere skoler lagt sammen til Skovlunde Skole, som består af to afdelinger, der er beliggende i det nordlige og sydlige Skovlunde. Skolen har omkring 1300 elever og 150 medarbejdere, som glæder sig til at tage imod dig. Du kan læse mere om skolen på hjemmesiden www.skovlundeskole.dk.
Vil du vide mere
Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte administrativ leder Kristine Jürs på telefon 4477 3928.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2023 på 37 timer fordelt på 42 uger, med mulighed for deltid.
Vi forventer at holde samtaler i uge 39.
Ansøgningsfrist: 14. september 2023.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi arbejder med lønbånd, og for skolesekretær kan der forhandles løn op til 34.093,49 kr. pr. måned plus pension.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Ejbyvej, 47, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/skolesekretaer-til-skovlunde-skole/dkb7f6/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899042