BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at drive og videreudvikle vores specialskole i samarbejde med det øvrige lederteam og vores dygtige medarbejdere?
Vi søger en ny pædagogisk leder, der brænder for indskolingsopgaven med alt hvad det indebærer: Ledelse af dygtige medarbejdere, samarbejde med ledelseskollega om indskolingsopgaven, samarbejde med forældre og forskellige instanser omkring vores elever.
Med din viden og erfaring om specialpædagogik, skal du sammen med din lederkollega i indskolingen, varetage den pædagogiske ledelse af indskolingen. Du bliver desuden en del af skolens samlede ledelsesteam på 6 pædagogiske ledere samt skoleleder og administrativ leder, som sammen driver og udvikler Kasperskolen.
Kasperskolen er en specialskole/Helhedstilbud for normaltbegavede elever med Autismespektrumforstyrrelser, ADHD samt socio-emotionelle udfordringer. Helhedstilbuddet omfatter skole og fritid/klub i en integreret ramme. Vi har 136 elever fordelt på 18 klasser fra 0.–10. klasse.
Kasperskolen er et miljø med høj specialpædagogisk faglighed. Som skole arbejder vi målrettet med at optimere elevernes faglige kompetencer og personlige ressourcer samt med at styrke deres selvværd.
Dine vigtigste opgaver
Som pædagogisk leder er din primære opgave at være leder for medarbejdere, og du skal evne at sætte rammen for og definere retning og daglig praksis samt håndtere den daglige drift. Ledelsen er tilgængelig, men ikke en direkte del af læringsopgaven i klasserummet.
Du skal kunne spille dine medarbejdere gode - både som individuelle medarbejdere og som samlet gruppe. Du bliver leder for 2-3 teams i indskolingen i tæt samarbejde med en anden pædagogisk leder, som også er leder for 2-3 teams i indskolingen. Der er et tæt samarbejde med elevernes hjemkommuners PPR og sagsbehandlere, samt andre relevante parter omkring eleverne.
Dit direkte ledelsesmæssige ansvar er for 20-25 medarbejdere i indskolingen med alt hvad det indebærer af deltagelse på teammøder, TUS, MUS, vikardækning m.m. for egne teams. Desuden vil du få andre tværgående opgaver som fx MED, Pædagogisk Udviklings Råd (PUR), PLC eller lignende.
Du vil blive en del af skolens ledelsesteam med i alt 6 pædagogiske ledere samt skoleleder og administrativ leder. Ledelsen på Kasperskolen karakteriseres af veldefinerede roller og en relativt flad, tillidsbaseret ledelsesform. I Ballerup Kommune satser vi på god ledelse og ledelsesudvikling. Ledelse tæt på kerneopgaven gør en positiv forskel for kvaliteten af det, vi leverer.
Kasperskolen er en dialogisk skole – vi vægter dialog og samarbejde om kerneopgaven Vi er ambitiøse med vores arbejde og med den opgave, vi har på skolen.
Dine kompetencer
- Du er uddannet lærer eller har en anden specialpædagogisk uddannelse
- Du har evt. også en lederuddannelse oveni eller er interesseret i at få den
- Vi forventer at du er en team-player i lederteamet
- Du er stabil og har udprægede samarbejdsevner og empati
- Du er nysgerrig og inddragende
- Du holder af daglig drift og af at arbejde med organisation.
Det er en forventning, at du har erfaring med specialområdet og med personaleledelse, så du hurtigt kan overtage ledelsen for de medarbejdere, som du skal have ansvaret for.
Du skal som pædagogisk leder være en god kommunikator og en troværdig formidler, der med en positiv gennemslagskraft og på en ordentlig og respektfuld måde skaber resultater i samarbejde med skolens ledelsesteam, medarbejdere, elever, forældre og øvrige vigtige samarbejdsparter.
Du har et anerkendende, åbent og nytænkende livssyn, der konkret kommer til udtryk i den måde, du skaber relationer og samarbejde på.
Som pædagogisk leder er dine spidskompetencer at vise vejen uden at overtage styringen i en balancegang mellem at være retningssættende og lade dine medarbejdere arbejde selvstændigt.
Det får du hos os
- En organisation, hvor der er en høj grad af inddragelse af medarbejdere, bestyrelse, elever og forældre
- Et Helhedstilbud, der er i stadig udvikling til glæde for vores elever
- En alsidig og spændende hverdag med mange muligheder for faglig og personlig udvikling i et uformelt miljø med en høj social kapital
- En hverdag i lyse og nyindrettede lokaler.
Hvem er vi
Kasperskolen er et miljø med høj specialpædagogisk faglighed. Som skole arbejder vi målrettet med at optimere elevernes faglige kompetencer og personlige ressourcer samt styrke deres selvværd.
Opgaven udføres i et spændende tværfagligt samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannede medarbejdere samt skoles administration. Dertil har vi fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, og psykologer som centrale partnere i samspillet. Ydermere har vi en lille andel pædagogmedhjælpere til dækning af fravær samt et ansvarsfuldt serviceteam.
I vores udvalg af værksteder, tilbyder vi elever mulighed for alternative læringsmiljøer og kompetenceudvikling - understøttet af et fælles tredje.
Skolen er et helhedstilbud, hvor dagen ikke er delt op i en skoledel og fritidsdel, men hvor skole og fritid veksler dagen igennem. Skolen har åbent mellem 8.20 og 16.00. Vi arbejder under folkeskolens retningslinjer.
Eleverne kommer fra 22 forskellige kommuner i Hovedstadsområdet.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte skoleleder Marianne Wogensen på telefon 4477 6289. Pædagogisk leder i indskolingen Charlotte Brüchmann træffes på telefon 2332 4808 og pædagogisk leder Henrik Ole Nielsen træffes på telefon 2516 9931.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2023
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Ejbyvej, 35, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagogisk-leder-til-indskolingen-helhedstilbuddet-kasperskolen/yqqtm2/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902027