BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre det lettere at være leder med afsæt i gode HR-processer, og er du en HR-fagligt stærk profil med lyst til ledelse? Kan du selvstændigt tage ansvar for at drive større indsatser med respekt for de mange interesser, der ofte er på personaleområdet? Så er du måske vores nye vicekontorchef.
I Socialforvaltningen arbejder vi på at skabe de bedst mulige tilbud og indsatser for borgere med særlige behov i København. De centrale enheder som Kontoret for Organisationsudvikling er en del af har som fokusområde at understøtte vores borgercentre, så de kan tilbyde den bedste service og ydelse til borgerne og deres pårørende. Vi bistår borgmesteren, det politiske udvalg og direktionen i arbejdet med at sætte rammen for den strategiske udvikling af organisationen.
Vi arbejder med to store strategiske dagsordener nemlig fastholdelse og rekruttering og ambitionen om at gøre det lettere at lave godt socialt arbejde, så lokale ledere og arbejdspladser får bedst mulig tid til kerneopgaven. Vi dækker en bred vifte af HR- og organisationsudviklingsopgaver og sætter forvaltningens strategiske retning inden for området.
Om stillingen
Som vicekontorchef brænder du for faglig ledelse og personaleledelse og formår at skabe en tydelig ramme og retning for det daglige arbejde. Du trives godt med at agere faglig sparringspartner, er dygtig skriftligt og har samtidig det overblik, der skaber sammenhængskraft på tværs af kontorets mange, spændende opgaver. Du får personaleansvar for et velfungerende arbejdsfællesskab med 10 medarbejdere og indgår i ledelsen, hvor du udover kontorchefen får to ledelseskolleger.
For at lykkes godt, ser du det som en naturlighed at dyrke det gode samarbejde og de faglige relationer med vores kolleger i såvel borgercentre, centrale kontorer i forvaltningen som øvrige forvaltninger i Københavns Kommune. Der er i år etableret et netværk for alle vicekontorchefer i centralforvaltningen, så du får god mulighed for at indgå i et ledelsesfællesskab.
Du får ledelsesansvaret for følgende opgaver sammen med medarbejderne:
- Den strategiske indsats 'Lettere at lave godt socialt arbejde'
- At videreudvikle de HR-administrative processer i forvaltningen og kommunen fx onboarding og rekruttering
- Forhandlinger af forhåndsaftaler og procedureaftaler ved overenskomstfornyelser samt understøttelse af direktionen ved de årlige lønforhandlinger for den øverste chefgruppe
- HR-administrativ betjening af kontorchefer og vicekontorchefer i de centrale enheder
Hvem er du?
- Du har en lang videregående uddannelse
- Du har erfaring med at lede indenfor HR-området – gerne det administrative/juridiske
- Du har en anerkendende, nærværende ledelsesstil og arbejder struktureret
- Du hjælper andre med at bevare overblikket og roen i en til tider travl hverdag
- Du besidder en god balance mellem at være tillidsskabende og have personlig gennemslagskraft
- Du deltager gerne i det sociale samspil i kontoret
En spændende stilling i landets største socialforvaltning i et kontor med engagerede og tværfagligt orienterede medarbejdere. Vi prioriterer det gode samarbejde og videndeling på både kontormøder og i de forskellige teams. Vi er en dynamisk arbejdsplads beliggende i hjertet af København. Du vil være tæt på de politiske beslutningsprocesser, og din dagligdag vil blive afvekslende og udviklende.
Vi har fleksible rammer for vores arbejde og arbejder både på kontoret, hjemme og af og til hos kolleger rundt i byen. I løbet af 2023 og 2024 skal vores arbejdsplads istandsættes, og vi skal derfor i en periode arbejde i Nordvest.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og afhængigt af kvalifikationer. Indplacering sker på chefkonsulentniveau med et tillæg for ledelse. Dertil kommer pension.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen fås hos kontorchef Tine Kock Nielsen på 2174 9943 eller vicekontorchef Mette Blangshøj på 2443 7391.
Du finder yderligere oplysninger om forvaltningen på https://www.kk.dk/sof
Søg via linket senest tirsdag den 6. juni 2023
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 24 og 25. Der afholdes både 1. og 2. runde samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191890&DepartmentId=19094&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833224